mandag

Leave me alone

Jeg er SÅ træt af folk. De er sikkert også trætte af mig. Men JEG er træt af DEM. Allesammen. Folk kan rende mig. Om meget meget snart trækker jeg stikket og går introvert på verden.

Lige om lidt skal Barnet afsted på diverse sommerferier uden mig og jeg har søsat Projekt Legekøkken. Et årnlig sygt Do It Yourself-show, som enten bliver det fedeste eller totalt kikset. Lissom mig og mit liv. Og alle mine situationer. Er lige kommet hjem fra vanvidsspontan tur til en fucking ødegård allerhelvedes fucking langt oppe i de svenske skove med tømmermænd og tinderfyr. En af hans venner er en af de mænd, der har trukket sig tilbage fra civilisationen. Og den normale del af psyken. Blev allerede uvenner med hele banden samme aften. Over retten til fri abort. Ham, hans gamle latterlige mor, som dog viste sig at være okay i længden, og så Tinderfyr der ikke havde nosser til at bakke mig op, selvom jeg sad dér med hans fucking abort i systemet! Nøj, jeg var pissed. Håndterede det ved at rejse mig fra bordet og gå en lille tur. Ellers var jeg gået helt kold. Så rendte jeg rundt ude i de svenske skove i en okay brandert og løb ind på en fold med får for at nusse dem lidt og få noget kærlig opbakning, men de har altså åbentbart kunne fornemme min energi, for de løb fandme! Altså, jeg har boet på Færøerne, okay. Får løber kraftedme aldrig. Fuck em. Så satte jeg mig på en sten, som i virkeligheden var en myretue og lavede lige en Scatman. Og mens jeg hoppede og dansede var der ét eller andet, der løb væk bagved mig. Totalt noiaern skov, mand. Var væk længe, indtil jeg indså at jeg faktisk kunne blive spist af en bjørn. Eller kneppet af en elg. Eller jaget op i et træ af et vildsvin. Sverige er ikke sådan liiiige sagen for en Havner. På den anden side er min stolthed totalt Havner og jeg måtte kapitulere og ringe til Kusinen, for at få hende til at guide mig igennem den proces at skulle tilbage igen. Hvilket fjæs jeg lissom skulle have på. Vi blev enige om, at jeg bare skulle være sådan: Jeg gik en tur, fordi jeg skulle have noget luft, slut. Og hvis I ikke har lært det endnu, så går jeg balistic, istedet for at gå, næste gang.

Men bortset fra det, så var det nu en meget fed tur. Selvom jeg nu sidder med en lukket tlf, fordi jeg ikke kan styre mig fra de sociale medier, når jeg er stiv. Jeg orker ikke mig selv på det punkt. Går fandme over til en gammel Nokia 3210 snart. Man er jo fuldstændig bims i låget med de telefoner, for helvede. Jeg frastødes virkelig over dette træk ved mig selv. Som jeg selv har udviklet. Fjeeeern den tlf! Og fjern den fra alle andre. Man kan snart kraftedme ikke få øjenkontakt med nogen. Man går glip af livets små øjeblikke. Ingen ser længere, når folk skvatter på røven på cyklen, selvom de står lige foran og venter på bussen. For eksempel. Klamt. Og så kan jeg ikke holde mig fra det og får skrevet en helvedes masse lort og postet en helvedes masse mærkelige billeder, heldigvis ikke af mig selv, men stadig, og jeg får røv for det, hvilket vel er velfortjent. Men på den ANDEN side, så har jeg det sådan lidt: Og? I kan slette mig, I kan fjerne mig, hva rrrrrrager det mig. Jeg har lov til at være skideskør og skidefuld og skidesur og skidesjov og WHATEVER jeg har lyst til at fucking være. Jeg har ret til at leve mit liv, fuldstændig som det passer mig.

Folk skal ikke undervurdere mig. Jeg ved udmærket godt, hvad jeg laver. Jeg VÆLGER at være sådan. Jeg VÆLGER at leve sådan. Et ustyrligt farligt liv lige for tiden. Men det er altså ikke noget, der bare sker, fordi jeg er helt fucked i roen. Næh. Jeg har været artig og pæn og levet i et ægteskab og taget en uddannelse og jeg har arbejdet og jeg har været gravid og jeg har født og jeg har været Nogens Dame i sammenlagt 12 år. Altså. Jeg ved udmærket godt, hvad jeg skal gøre, hvis jeg vil ha' "styr på tingene" igen, som folk siger. Og jeg ville sagtens kunne finde et arbejde ude i provinsen, begynde at gå til hækling og sidde i sofaen med hænderne i skødet. Jeg KAN godt gøre det såkaldt rigtige, men jeg vælger at gøre det, som jeg har lyst til. Uanset hvor rigtigt det må være for alle andre.

Ejjjj, jeg har det bare sådan SKRID til hele verden ligenu.

















3 kommentarer:

  1. Ej, hvor er det altså trættende at læse om dit vaginalife. Især når man som mig læser dine skriv mindst TO gange ;-)
    Ønsker dig al held med hvadsomhelst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha, okay! :D
      Tak, det var et perfekt ønske

      Slet