Uha, så blev det endelig tirsdag. Vi har byttet lidt rundt i 7/7-ordningen for at få plads til diverse ferieplaner, så jeg har hende fra idag til lørdag morgen. Glææææder mig MAX. Sad bare hele dagen igår i min sofa og stenede. Og hadede folk. Og pissede dem af på nettet. Kedede mig virkelig tilsidst og gik tidligt i seng.
Men IDAG skal lille frøken Musseberg hentes kl 16. Det bliver viiiiidunderligt. Hendes far og jeg har købt en Mini Cooper til hende, en elektrisk bil, og hun bliver den sejeste bitch i gården. Det er egentlig hendes fødselsdagsgave, men vi har aftalt, at hun kan få den idag. Eftersom Stodderen har hende på hendes fødselsdag og jeg skal så derhjem om morgenen - og kan jo for helvede ikke slæbe sådan en kæmpestor bil med. Og hvor skal gemme den indtil da? Så vi køber nogle småting hun kan åbne ved morgenbordet og så får hun bilen idag. Glæder mig til at se hendes reaktion. Og til at se, hvor hurtigt den egentlig kan køre. Kan jo godt være jeg får røven på komedie, når vi skal ud og prøve den på sidevejene. Haha.
Og så har Hvidovre Hospital ringet. Skal til forundersøgelse på torsdag. Spørger hende så om selve aborten så bliver i næste uge eller hvad, hvortil hun svarer at hun godt kan se i papirene, at jeg skal på ferie d. 20. "Men vi anbefaler ikke at man tager på ferie efter aborten". Nej, det gør I vel ikke. I anbefaler vel at man lægger sig over i et hjørne for at dø af skyld og skam, ikke, for at græde sig ihjel over det barn man iskoldt har slået ihjel, ikke? Ved du hvad. Jeg kender godt det system. Og deres løftede pegefingre. Jeg kender godt de sygeplejersker, som under scanningen vender skærmen om, så "kan du lige se med". Fordi det vil man jo utroligt gerne, det har man en helt vild interesse for, lige inden man får en abort, ja, lad mig endelig lige se BARNET på skærmen. Jeg ved også godt, hvorfor abortgangen og barselsgangen ligger på samme etage på Riget. Så dem der lige har fået en abort, går direkte ud i flæsket på venteværelset hvor alle sidder med flag og nyfødte i armene. Eller som hende sygeplejersken sagde til mig, lige inden jeg blev kørt ned på operationsstuen efter en spontan abort, der havde udviklet sig livstruende: Du ved godt, at det kan være at du aldrig mere kan blive gravid, ikk?
Jeg har ofte tænkt på, hvordan de kvinder som ikke er, som mig, reagerer på denne del af sundhedsvæsnet. Da sad der som 19-årig fandt jeg mig da også i det. Men nu er jeg 32. Og jeg kommer ikke til at sidde og blive slutshamet af en eller anden retarderet 23-årig sygeplejerske, det er helt sikkert. Lægen spurgte mig igår, hvor mange aborter jeg havde fået og hvordan og hvorledes. Og det ved jeg, at de også vil spørge mig om på Hvidovre. Hvad skal de egentlig bruge det til? Så vidt jeg er informeret gøres der ingen forskel i indgrebet på kvinder, der har fået abort før og kvinder, der aldrig har, så hvorfor er det relevant? Det kunne lægen ikke svare mig på, så jeg nægtede at svare på spørgsmålet. Så sagde han, at den måtte jeg så tage med hospitalet - og det har jeg også tænkt mig. Jeg kommer til at være RIGTIG meget på tværs. For eksempel har jeg fået en recept på en spiral, fordi selvfølgelig har jeg ikke tænkt mig, at det her skal gentage sig med den nye viden om min fertilitet i baghovedet. Men jeg har ikke tænkt mig at sidde og redegører for mine fremtidige valg af prævention. Den der myte om kvinder, der bruger abort som præventionsmiddel, altså, nej. Det er også bare en del af systemets løftede pegefinger, en undskyldning for at behandle abortpatienterne som lort. Og selv HVIS det fænomen fandtes, hvilket jeg aboslut ikke tror det gør, eftersom man skal igennem SÅ meget lort som gravid, at det ville man ihvertfald hurtigt lære ikke var en fordel eller smart løsning, så rager det i princippet ikke en eller anden dum lille gås, hvad jeg laver. Der er ikke andre restriktioner på den frie abort her til lands end at det skal være før 12. uge, så jeg kan få 300 aborter i mit liv, hvis jeg vil, af 300 forskellige årsager. Just cutting it out for you.
Feministisk set er jeg bestemt heller ikke glad for den udvikling, som kønnenes fællesansvar for graviditet har taget. Kvinder forventes at være beskyttede mod graviditet at all times. Medicinalindustrien har stortset kun forsket i præventionsmidler til kvinder. Eftersom der kun findes TO muligheder for mænd: Gummi eller klip. Men trods risiko for blodpropper, hormonforstyrrelser, unaturlige stop i menstruationscyklussen, metalpinde der skal opereres ind i armen, fortrydelsespiller, pessar, minipiller you name it, så forventes vi kvinder at stå for hele lortet inklusiv omkostningerne i kroner og ører. Det svarer til, at man i rocker/indvandrerkrigen opfordrer befolkningen til at købe skudsikre veste, fremfor at anholde og fængsle banditterne. Noget helt andet er, at mange mænd simpelthen ikke har LYST til at bruge gummi og de har alskens latterlige undskyldninger. Så falder pikken, så kan de ikke mærke noget, blah blah blah. Det gælder også de gode mænd. Stodderen gad heller ikke bruge gummi dengang og han er ellers meget fornuftig og ligestillingsminded. Og jeg fatter det ikke, for det ville være en kæmpefordel for mænd at DE beskyttede sig, eftersom VI har den fulde ret til at bestemme over en graviditet, når det først er sket. Og selvfølgelig har vi det. Det er vores krop, vores liv der går på standby osv osv osv osv osv.
Nu er vi så to om, at jeg er gravid. Jeg lod ham kneppe mig uden gummi. Han kneppede mig uden gummi. Og så tog han til Barcelona og lå på en strand, mens jeg tog til lægen to gange, betalte 4x24 kroner for busbilletter frem og tilbage, tissede i tre kopper, fik taget en blodprøve og en klamydiatest og skal på Hvidovre Hospital torsdag kl. 12.45 til forundersøgelse og slutshamingsforsøg og i næste uge på operationsbordet, risikere at dø i fuld narkose, bløde i fjorten dage efter, må ikke rejse, må ikke bade, må ikke bruge tampon. Idag sætter han sig så på en flyver hjem fra Barcelona. Sådan er vi så forskellige.
Han vil jo meget gerne med og 'sidde ved min side' og alt muligt pjat. Men altså. Vores veje skiltes da jeg blev gravid og han ikke gjorde - og jeg kan ikke bruge nogen mand til at sidde ved min side til en skid. Det hjælper ikke noget, det trøster mig ikke, det gør mig ikke mere tryg, det gør mig ikke mere glad. Jeg har aldrig haft nogen mand med til den slags og jeg ville nu om dage også finde det utrolig kikset. At ligge der som 32-årig med en 37-årig mand ved min side og fremstå som et par. Og så skulle jeg ligge dér som en eller anden offermartyr og bede om et glas vand og en hånd at holde i? Hahaha, nej. Jeg har sagt til ham, at han skal gå ud og købe en gave til mig, som kompensation for de lidelser jeg skal gennemgå. Det skal ikke være omkostningsfrit for ham, når han er lige så ansvarlig for det her, som mig. Det skal ikke være gratis at gøre en kvinde gravid. Lissom det heller ikke er gratis for os. Så han må rammes på pengepungen og det er ærligt talt en billig pris at betale i forhold til alt det lort jeg skal igennem.
Jeg tager alene derind. Min kusine og tro følgesvend er klistret fast til hendes nyfødte, så hun kan jo ikke tage med. Der skal jo ikke nogen nyfødt baby ind på den afdeling, vel? Og alle andre er på arbejde eller på ferie eller hvad fanden de nu laver og jeg kan også sagtens overskue det på egen hånd. Jeg ved jo godt, hvad der skal ske. Jeg skal stikkes i hånden og det gør skideondt. Men så er der heller ikke mere i vejen. Jeg bliver kørt ned, går ud som et lys, vågner, sunder mig og skrider. Og jeg kan også sagtens være alene derhjemme bagefter, hvis det endelig er. Eneste jeg har brug for er et lift hjem. Og så skal jeg lige huske at holde øje med, hvor meget jeg bløder og hvor længe det bliver ved. Det var sgu lige ved at tage livet af mig engang, hvor det ikke var blevet gjort ordentligt. Det er derfor det hele summer op til 4-5 aborter ialt. To spontane, tre provokerede, men to aborter om én graviditet. Det går nok. Det bliver forhåbentlig sidste gang, når nu jeg smider TOLVHUNDREDE KRONER for en hormonfucking spiral.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar