Havde en helvedes masse på hjertet, da jeg cyklede hjem fra min løbetur på Assistens Kirkegården, men nu kan jeg slet ikke huske, hvad jeg var fyldt af. Var lige ovre og hilse på De Ukendtes. Kom jo aldrig afsted på selve dagen og heller ikke på hans fødselsdag, men var der altså idag. Det er sgu underligt, som ting kan fylde SÅ utroligt meget i en periode og så pludselig indser man, at man er kommet over det. Sorgen er væk. Bitterheden forduftet. Tilgivelsen taler sit tydelge sprog i sjælen. RIP, Far.
For første gang i maaaaange mange år har jeg oplevet at have brugt ALLE mine penge inden den sidste uge af måneden. Godt man har gode venner, som hjælper en fattig arbejdsløs i nød. 200 kroner kan man få meget for, når man tænker over det. Er fandme også svært at gå fra to gode fuldtidsindtægter til én fuldtidsindtægt til dagpenge. Fuck de dagpenge, mand. Og nu skal jeg snart på SU. Så jeg SKAL altså lære at passe bedre på pengene. Duer simpelthen ikke at være flad, når man er Nogens Mor.
Ellers har jeg faktisk ikke så mange problemer. Selvom det kan føles sådan. Det er et meget mærkeligt sted jeg befinder mig i mit liv ligenu og jeg veksler også meget i humør. Den sidste uges tid og stadigvæk idag er jeg lidt på krigsstien. Folk pisser mig bare af. Mænd pisser mig rigtig meget af. Har lige haft endnu en stor tur med Stodderen, som jeg føler stalker mig på Facebook og allevegne hele tiden. Han har taget et indlæg inde på min side på Facebook meget alvorligt og meget bogstaveligt. Bare fordi jeg skriver om en god date, altså. Han har ikke noget problem med at fortælle mig, at han har knaldet den ene dame om fredagen og den anden dame om lørdagen og har været på to dates med den samme kvinde og så videre, men jeg må ikke engang lægge ét skide billede op på Instagram af en eller anden tinderdate uden han går helt amox. Jeg ved ikke, hvad jeg skal synes. Hvad jeg BØR synes om det. Men jeg prøver jo bare at leve mit liv. Et liv. Og valget stod lissom mellem at fortsætte med at lyve, skjule, snyde og bedrage og så at stå ved, at ja, jeg går på dates og ja, jeg synes det er fedt og ja, jeg har været ked af det over separationen og jeg ér ked af det over, at det endte sådan, men... Jeg har altså fået et helt andet liv, hvor der er mange andre ting end lige mit forhold til ham, der fylder. Før levede jeg et stressfuldt liv, som fuldtidsarbejdende deltidsmor med konstant dårlig samvittighed og konstant halvtrivsel, ingen sex, og masser af sure miner og skænderier derhjemme, konstante kompromisser og halve løsninger, sofasavleri og lunken lykke. Jeg siger ikke, at jeg er megalykkelig ligenu og det har heller aldrig været et mål, at jeg skal være toplykkelig hele tiden, fordi det ved jeg godt, at jeg aldrig bliver, men jeg er gladere nu. Kan folk ikke respektere det? Kan folk ikke være bare lidt glade på mine vegne eller hvor længe skal jeg slås oveni hovedet med, at jeg har forladt den mand, som andre synes jeg passer så skidegodt sammen med? Hvorlænge! Og hvor længe skal jeg høre på, at han ikke synes jeg er ked af det nok. Hvordan skal jeg bevise, at jeg har været og fortsat seføli engang imellem er ked af det. At det endte sådan. Hvis det endte altså. Vi er stadig bare separerede, ikke skilt. Det er ikke slut endnu. Men undskyld mig, hvis jeg prøver at få det bedste ud af min situation. Sådan er jeg bare. Det kan da godt være, at han er ekspert i at søppe rundt i sin egen elendighed, at han nærmest elsker at være ulykkelig og dyrker det som en fucking hobby, men sådan er jeg ikke. Jeg flygter fra det onde. Og det kan man sikkert få en masse Freudpis ud af, men jeg har levet i 32 år og har fortsat ikke fundet fordelen ved at holde fast i de nederen ting, der sker i mit liv og vil ske i mit liv fremadrettet. Det er sådan JEG overlever.
Det, jeg mangler nu, er at komme igang igen. Nu starter jeg på kandidatstudiet efter sommerferien og det bliver godt. Det, der virkelig trækker tænder ud på mig for tiden er, at jeg keder mig. Jeg har INTET at lave! Har ingen penge. Og kan ikke engang holde mit barn hjemme fra børnehave, selvom jeg KAN, fordi hun er i indkøringsfase og har brug for at komme derop stabilt hver dag. Fucking latterligt. Så har jeg IGEN, lissom før, kun til kl 8.30 om morgenen med hende og fra 16-19 om aftenen med hende. Fordi den lorteudflytterlortebus først kommer kl 16! Det ville ellers fuldende mit liv. Hvis jeg kunne have en hel døgndrift-agtig uge med hende og så en uge alene. Det kører skidegodt med 7/7. Vi kan ligge i ske inde i Vores Seng hele ugen, hygge os, gøre hvad vi vil, lege skønhedssalon, spise ude, fyre den af. Jeg har masser af energi, tålmodighed og gejst, ingen kort stresset lunte mere. Dét er nok den største fordel ved hele dette morads: At jeg er blevet styrket i min moderrolle, fået mere selvtillid, blevet mere nærværende. Fordi jeg kan være mor med god samvittighed nu. Fordi jeg har en hel uge alene, hvor jeg kan dyrke mit ego. Og ja, mit ego er stort og det fylder meget. Men forhåbentlig viser det min datter, at det er okay at prioritere sig selv. Det er okay at gøre det, der gør en glad.
Men så på den anden side har jeg en masse bøvl. Ham Tinderfyren som jeg har været på en deeel dates med og som er lækker og sjov og drikker mig under bordet, får mig til at hoppe i Nyhavn og har en kæmpepik, han er begyndt at få ejerfornemmelser. Og det gider jeg bare ikke. Altså, vi har haft en del drama allerede og vi har kraftedme kun kendt hinanden i en måned og jeg bryder mig ikke engang om at skrive, at vi har kendt hinanden i en måned, altså vi har datet. Jeg har haft to vanvidsbranderter overfor ham. Første gang var 3. gang vi sås. Der havde jeg været til Distortion pissestiv og hoppet ind i en taxa med en Lotto-vinder, den historie kender I jo, og taxaen kørte mig rundt til diverse barer, hvor jeg fik shots der gjorde mig helt kogt i potten. Det endte jo så med, at jeg kom hjem til Tinderfyren som stod klar til at betale taxaen. Helt aggressiv og har åbentbart klapset lidt rundt til fyrene inde i vognen, da den ankom. Smækker med døren op til ham - altså HAR jeg ikke fortalt det her? Anyways gigabrandert, går ind i hans spejl, falder om med dødvægt, smadrer fjæset, ville ikke hjælpes, lægger mig ind på hans sofa og tuder, blah blah blah. Pinligt. Den anden gang sidder vi på hans altan, pissestive, og har haft en fantastisk date. Han har lavet æggekage, fordi jeg er på kur og jeg var helt oppe at køre af lykke. Så fortæller han mig, at han stemmer DF. Og så gik jeg heeelt amok. Jeg blev bare SÅ skuffet! Kaldte ham roma og perker, fordi han har brune øjne, kaldte ham nazist, fascist, rascist. Sagde at han bare kunne skride tilbage til sine poptøser nu, hvor han havde prøvet at kneppe en tyk pige. Det værste er, at jeg faktisk sov der alligevel. Og vågnede op bagstiv og pissed. Og skred i raseri. Så kom han efter mig i sin bil og sad udenfor mit vindue og ville ikke holde op med at dytte, før jeg åbnede min franske altandør. Megascene foran hele caféen. Så stak han en pizza ind ad vinduet. Og kørte mig til lægen. Altså, hvor jeg skulle hente en creme til barnet, ikk? Haha. Anyways, han påstod så, at han bare havde sagt det for at provokere mig. Det ender jeg efter lange forhandlinger med at tro på. Så går det op for mig, at min to bedste veninder kraftedme også har stemt DF sidste gang. Øj, jeg er skuffet. Men altså, trods alt bedre end Liberal Alliance. Nå, men så var jeg ude med pigerne i fredags. Han sender nogle smser om, at jeg nok er for alfa til at vi kan være kærester. I min brandert går jeg helt i selvsving igen. Han skulle kraftedme ikke friendzone mig, når jeg aldrig på noget tidspunkt havde ville være kærester. Blah blah blah. Bliver rigtig emsig. Og ved du hvorfor? Fordi jeg er så syg i hovedet, at hver gang der er noget jeg ikke kan få, så vil jeg have det. Det er så usympatisk et træk. Jeg ved ikke, hvorfor jeg er sådan, men det er jo nok storhedsvanvid af en art. Det er meget få mænd, der har afvist mig, de plejer at sidde fast som lim, når de først lærer mig at kende. Men det var jo det samme med Svenskeren, som jeg også mistede interessen for, da han havde forladt sin kone (hvilket jeg jo intet havde med at gøre på det tidspunkt).
Anyways. Åj, det er sgu godt at få skriftet. Det ender så med at jeg tager hjem til ham i søndags, hvor han sad og var bagstiv efter et bryllup sammen med sin svoger. Det var søndag, jeg var lige vågnet og jeg skule have barnet dagen efter, så jeg var ædru. Og jeg er helt anderledes ædru end i ti hestes-branderter. Så så vi en film senere, lå og holdt i hånden og puttede, det er dælme rart når man ellers er single og normalt ligger i en tom kold seng alene. Og så har jeg ikke set ham siden. Men. Nu er han heeeelt oppe at køre over mig igen. Vi har en playdate på en legeplads senere idag med hver vores unger - ikke noget introduktion af nogen art, vi står bare og snakker som forældre gør på en legeplads - og så har vi en date på lørdag. Og på lørdag har han annonceret, at vi skal have en 'seriøs snak' og han har valgt at droppe Tinder, indtil 'vi finder ud af, hvad vi har gang i'. Og altså, jeg har det bare sådan: Vi har ikke gang i noget. Ud over sjov og ballade. Det er det eneste jeg vil have i mit liv ligenu. Tre gange tidligere på vores dates har han spurgt, hvad han skal sige, hvis vi møder nogle han kender. Om hvad vi er. Er jeg en kammerat eller en veninde eller hvad er jeg. Og så sagde jeg bare, at jeg er Vaginalife. Det kan han sige. Så spurgte han, hvad jeg ville sige, hvis vi mødte nogen JEG kendte og altså hahaha. Jeg siger jo ikke hej til folk, som jeg kender. Jeg undgår altid at hilse på folk. Jeg orker det ikke. Og pigerne ved jo godt, hvem han er. Så altså. Håber fandme ikke at han har tænkt sig at stille et ultimatum på lørdag, for så bliver det sidste gang vi ses. Det ville bare være så ærgeligt, fordi vi har det virkelig skiiidesjovt, drikker som svin, knepper som vilde dyr og halleluja!
Nu sidder nogle af jer måske og tænker, at jeg drikker rimelig meget. Og det gør jeg også. I mine børnefrie uger. Udefra kan det måske se ud som et skråplan, men i virkeligheden drikker jeg ikke så meget mere end jeg nærmest altid har gjort. Jeg har styr på det. Den dag jeg får lyst til at drikke en øl, istedet for en Faxe Kondi om aftenen, den dag jeg sidder og drikker vin til maden, den dag kan vi tale om det. Men jeg drikker for festen, jeg drikker KUN for festen. Ingen fest, ingen alkohol. Jeg har ikke lyst til alkohol på den måde. Det er jo nok et alkoholmisbrug alligevel, eftersom det vel aldrig har været meningen at man skal drikke en kasse øl hver anden uge, men jeg er træt af folks kassetankegang. Jeg har det bare sjovt med det. Det ser jo nok anderledes ud udefra, når det går op for folk, at jeg er spritstiv på en mandag, men hallo, jeg SKAL jo ikke noget, vel? Og Tinderfyren arbejder skæve tidspunkter i lufthavnen, så med alle vores børn og deleordninger må vi tage de dage vi kan. And I don't care! Jeg keder mig!!
På en eller anden måde er vi jo allesammen bare drevet af, hvad der gør os godt tilpas. Ligenu prøver jeg at leve et liv, hvor jeg er tro mod mig selv. Jeg har friheden til at være det nu. Og omend mit liv er mere ustabilt, usikkert, ensomt, kedeligt og på mange måder rigtig skræmmende, så er der flere lyspunkter end før.
torsdag
Yet another one
Nåh, nu kom jeg jo til at love at positivismen ville strømme ud af mig, når jeg vendte tilbage med et nyt indlæg om livet i Tinderland. Et hvidt og rent og pænt og fremfor alt positivt indlæg om Tinder. Ideen opstod da jeg genså det fantastiske show med Anden "Sort & Hvidt" (eller hva fanden det hedder), hvor han netop formulerer sig både sort og hvidt om det samme emne, for eksempel smoothies. Men Anden er genial og Skrigeskinken er ikke vant til at være positivt anlagt, så det her bliver lidt af en udfordring. Prøve kan man altid. Sååå, velkommen til Skrigeskinkens første kridhvide indlæg i fem år. Det må bære eller briste. Især når nu det er hipsterTinder jeg skal kaste min ros på. Men man KAN jo heller ikke lade mændene i stikken efter den sviner de fik i sidste omgang, vel? Der er trods alt guldkorn i høstakken og de fortjener at blive fremhævede...
Det måtte jeg sande, da jeg var på min første Tinderdate. Meeeegalækker mand og så absolut overhovedet ikke hipster-agtig, selvom han godtnok lige ved første øjekast var for pretty til mig. Men der var masser af krop og han havde de mest udsøgte underarme jeg nogensinde har set. Perfekt trekantede, perfekt behårede, brune og maskuline og med to store grove mandehænder som prikken over mit liderlige i. Mums! I det hele taget var han rigtig kæk og hurtig på aftrækkeren til at arrangere noget med mig. Havde masser af billeder på sin Facebook-profil, så jeg rigtig kunne nyde synet af frækkerten og godte mig over what was about to go down. Lykkeligvis ingen gris på Google, da jeg som enhver anden kvinde med respekt for sig selv stalkede ham ned, inden jeg gik nogen steder. Han fortjener at blive nævnt i mit indlæg, fordi han stablede en rigtig god dag på benene, og det kan tjene som et godt eksempel for resten af jer. Alle de moderne hipstermænd, der sidder derude og ikke tør en skid. Ja, undskyld mig. Tilbage til positivismen!
Stodderen hentede mig hjemmefra på en fredag kl 12 og havde tasken fyldt med kolde dåseøl, RedBull og Fernet Branca-shots. Ikke så meget pis. Vi cyklede mod de små haver på Frederiksberg og holdt drikkepauser undervejs. Efter at have spist smørrebrød og drukket mere øl og snaps, tog vi den halve snapseflaske med os videre og satte os over i Søndermarken. Han sagde jeg var bagud, når jeg ikke drak ligeså hurtigt som ham, altså, der blev overhovedet ikke taget hensyn til, at jeg er en sart kvinde på sølle 170 cm. Hahaha. Sådan noget giver store våde point i min bog. Det er en svær balancegang mænd går på, når de skal ramme rigtigt mellem på den ene side at være gentlemen og på den anden at behandle os, som alle andre mennesker. Det kan ikke være nemt for dem. Men ham her klarede altså skærene meget godt. Ikke mindst fordi han var mand nok til at håndtere mine mere groteske udfald, hvilket mand et eller andet sted også selv beder om, når mand drikker en kvinde under bordet. Det endte med at blive en 24-timers rendyrket sjov oplevelse. Og det er en af de bedste dates, jeg nogensinde har været på. Så tak for dét, Tinder, trods alt. Der findes nu beviser for, at det KAN lade sig gøre at finde mænd derinde, der ikke er så djævelsk selvhøjtidelige.
Hvorfor var daten så god? Fordi det var simpelt. Han var sig selv. Jeg var mig selv. Og der var ingen forventninger, ud over en sjov dag. Og er det ikke det, vi allesammen gerne vil? Det der pis med at sidde og spytte i en kop akavet kaffe, mens man opremser sit livs CV på en eller anden røvsyg café, altså, hvem gider det egentlig? Hvor er det koncept kommet fra? Det samme med at gå i biffen. Hvorfor helvede skulle man gå i biografen og sidde ved siden af hinanden uden at udveksle et eneste ord, for bagefter at være pissetræt og uoplagt? Nej. Man skal sgu have en øl. Eller ihvertfald skal man ordentligt ud af røret. Man må sige yes please til de friske mænd, dem, som får tingene til at ske. Og det har jeg også gjort, som den vaskeægte Tinderpige jeg er i disse dage. Min perfekte date og jeg har da også været på flere dates. Og har drukket som svin på dem allesammen. Det har været skidesjovt. Han har fået mig til at gøre de vanvittigste ting, såsom at hoppe spontant i havet, forcere hegn på industrigrunde og åbne dåser med surstrømning (er du klar over, hvor fælt det stinker?) og altså, det har alt ialt været det vildeste pis. Skrigeskinken siger JA TAK til mænd, der tager initiativ til sjov og ballade. Mænd, der gider noget.
Men skulle man formaste sig til at få lyst til en kæreste, så er man nok nødt til også at lave noget, der ikke indbefatter at begge parter er spritstive. Her må min indre alkoholiker trods alt sætte foden ned. Selvom de fleste jo i virkeligheden ikke er på Tinder for at finde en kæreste. Inklusive undertegnede som udgangspunkt.
Nå, nu synes jeg, at vi skal give mændene en revanche og få formuleret en Top13 over turn-ONs:
Mænd, der er relativt hurtige til at spørge om ens telefonnummer
- Tinder bruger sygt meget batteri og er generelt irriterende at chatte på.
Mænd, der inviterer på date IDAG
- fordi, lets keep it real. Der er millioner af mænd, der skriver, så jeg ved ikke, om jeg stadig gider på fredag, vel? Smed mens jernet er varmt. Bogstaveligt talt.
Mænd, der skriver normale ord, der giver normal mening.
- vi gider ikke Freud-analysere din psyke, før vi er nødt til det. Vær normal. Eller i det mindste sjov.
Mænd, der både har billeder af privatlivet og arbejdslivet, især hvis han er håndværker
- fordi man vil ALTID gerne se en svedig mand i arbejdstøj.
Mænd, der har billeder som viser noget om dem
- der skal ikke ligge fem rejsebilleder, hvis du kun har været uden for Danmark én gang. Det er fint at lægge et billede op, hvor du står på vandski, hvis du rent faktisk står på vandski. Mange gange. Hver sommer.
Mænd, der smiler og er glade på deres billeder
- det har nøjagtigt den samme effekt, som billeder af smilende glade kvinder har på mænd.
Mænd, der skriver først
- du kan i det mindste prøve, ikk? Jeg mener, hvad skal du med alle de selvtillidsboost, hvis du alligevel ikke tør gøre noget ved det.
Uha, det bliver svært nu. Kan mærke den positive energi forlade min usunde sjæl. Var det nu også nødvendigt at formulere hele 13 turn-OFFs, åhh... Ej, jeg kan ikke mere ligenu. Adios for now.
Det måtte jeg sande, da jeg var på min første Tinderdate. Meeeegalækker mand og så absolut overhovedet ikke hipster-agtig, selvom han godtnok lige ved første øjekast var for pretty til mig. Men der var masser af krop og han havde de mest udsøgte underarme jeg nogensinde har set. Perfekt trekantede, perfekt behårede, brune og maskuline og med to store grove mandehænder som prikken over mit liderlige i. Mums! I det hele taget var han rigtig kæk og hurtig på aftrækkeren til at arrangere noget med mig. Havde masser af billeder på sin Facebook-profil, så jeg rigtig kunne nyde synet af frækkerten og godte mig over what was about to go down. Lykkeligvis ingen gris på Google, da jeg som enhver anden kvinde med respekt for sig selv stalkede ham ned, inden jeg gik nogen steder. Han fortjener at blive nævnt i mit indlæg, fordi han stablede en rigtig god dag på benene, og det kan tjene som et godt eksempel for resten af jer. Alle de moderne hipstermænd, der sidder derude og ikke tør en skid. Ja, undskyld mig. Tilbage til positivismen!
Stodderen hentede mig hjemmefra på en fredag kl 12 og havde tasken fyldt med kolde dåseøl, RedBull og Fernet Branca-shots. Ikke så meget pis. Vi cyklede mod de små haver på Frederiksberg og holdt drikkepauser undervejs. Efter at have spist smørrebrød og drukket mere øl og snaps, tog vi den halve snapseflaske med os videre og satte os over i Søndermarken. Han sagde jeg var bagud, når jeg ikke drak ligeså hurtigt som ham, altså, der blev overhovedet ikke taget hensyn til, at jeg er en sart kvinde på sølle 170 cm. Hahaha. Sådan noget giver store våde point i min bog. Det er en svær balancegang mænd går på, når de skal ramme rigtigt mellem på den ene side at være gentlemen og på den anden at behandle os, som alle andre mennesker. Det kan ikke være nemt for dem. Men ham her klarede altså skærene meget godt. Ikke mindst fordi han var mand nok til at håndtere mine mere groteske udfald, hvilket mand et eller andet sted også selv beder om, når mand drikker en kvinde under bordet. Det endte med at blive en 24-timers rendyrket sjov oplevelse. Og det er en af de bedste dates, jeg nogensinde har været på. Så tak for dét, Tinder, trods alt. Der findes nu beviser for, at det KAN lade sig gøre at finde mænd derinde, der ikke er så djævelsk selvhøjtidelige.
Hvorfor var daten så god? Fordi det var simpelt. Han var sig selv. Jeg var mig selv. Og der var ingen forventninger, ud over en sjov dag. Og er det ikke det, vi allesammen gerne vil? Det der pis med at sidde og spytte i en kop akavet kaffe, mens man opremser sit livs CV på en eller anden røvsyg café, altså, hvem gider det egentlig? Hvor er det koncept kommet fra? Det samme med at gå i biffen. Hvorfor helvede skulle man gå i biografen og sidde ved siden af hinanden uden at udveksle et eneste ord, for bagefter at være pissetræt og uoplagt? Nej. Man skal sgu have en øl. Eller ihvertfald skal man ordentligt ud af røret. Man må sige yes please til de friske mænd, dem, som får tingene til at ske. Og det har jeg også gjort, som den vaskeægte Tinderpige jeg er i disse dage. Min perfekte date og jeg har da også været på flere dates. Og har drukket som svin på dem allesammen. Det har været skidesjovt. Han har fået mig til at gøre de vanvittigste ting, såsom at hoppe spontant i havet, forcere hegn på industrigrunde og åbne dåser med surstrømning (er du klar over, hvor fælt det stinker?) og altså, det har alt ialt været det vildeste pis. Skrigeskinken siger JA TAK til mænd, der tager initiativ til sjov og ballade. Mænd, der gider noget.
Men skulle man formaste sig til at få lyst til en kæreste, så er man nok nødt til også at lave noget, der ikke indbefatter at begge parter er spritstive. Her må min indre alkoholiker trods alt sætte foden ned. Selvom de fleste jo i virkeligheden ikke er på Tinder for at finde en kæreste. Inklusive undertegnede som udgangspunkt.
Nå, nu synes jeg, at vi skal give mændene en revanche og få formuleret en Top13 over turn-ONs:
Mænd, der er relativt hurtige til at spørge om ens telefonnummer
- Tinder bruger sygt meget batteri og er generelt irriterende at chatte på.
Mænd, der inviterer på date IDAG
- fordi, lets keep it real. Der er millioner af mænd, der skriver, så jeg ved ikke, om jeg stadig gider på fredag, vel? Smed mens jernet er varmt. Bogstaveligt talt.
Mænd, der skriver normale ord, der giver normal mening.
- vi gider ikke Freud-analysere din psyke, før vi er nødt til det. Vær normal. Eller i det mindste sjov.
Mænd, der både har billeder af privatlivet og arbejdslivet, især hvis han er håndværker
- fordi man vil ALTID gerne se en svedig mand i arbejdstøj.
Mænd, der har billeder som viser noget om dem
- der skal ikke ligge fem rejsebilleder, hvis du kun har været uden for Danmark én gang. Det er fint at lægge et billede op, hvor du står på vandski, hvis du rent faktisk står på vandski. Mange gange. Hver sommer.
Mænd, der smiler og er glade på deres billeder
- det har nøjagtigt den samme effekt, som billeder af smilende glade kvinder har på mænd.
Mænd, der skriver først
- du kan i det mindste prøve, ikk? Jeg mener, hvad skal du med alle de selvtillidsboost, hvis du alligevel ikke tør gøre noget ved det.
Uha, det bliver svært nu. Kan mærke den positive energi forlade min usunde sjæl. Var det nu også nødvendigt at formulere hele 13 turn-OFFs, åhh... Ej, jeg kan ikke mere ligenu. Adios for now.
onsdag
Tinder
Til dem der ikke kommer på Facebook, vil jeg da lige poste indlægget herinde også. Det kan jo helt klart sagtens blive for jamrende herinde efterhånden.
I'm back, assholes!
Og idag synes jeg vi skal bagtale datingmarkedet anno 2014. Vorherrebevares.
Jeg har nu betrådt, bevandret og befamlet The Land Of Singlehood for første gang i mange mange år og det har indtil videre været en himmerisk oplevelse. Der har været tropiske regnskyl og rasende torden, klæbende lummerhed, delvis solskin og magiske regnbuer, iskoldt om natten og røvsygt om søndagen. Nye fagre verden, siger jeg bare!
I'm back, assholes!
Og idag synes jeg vi skal bagtale datingmarkedet anno 2014. Vorherrebevares.
Jeg har nu betrådt, bevandret og befamlet The Land Of Singlehood for første gang i mange mange år og det har indtil videre været en himmerisk oplevelse. Der har været tropiske regnskyl og rasende torden, klæbende lummerhed, delvis solskin og magiske regnbuer, iskoldt om natten og røvsygt om søndagen. Nye fagre verden, siger jeg bare!
Og selvfølgelig er jeg, lissom alle andre ekstremt selvhøjtidelige singler, på Tinder. Den famøse dating-app står distancen ude på kødmarkedet nu om dage. Hvorfor? Fordi man aaaaaldrig taber ansigt, da ingen nogensinde finder ud af, at man har sagt JA - medmindre de også har sagt Ja til dig! Amen, så bliver det da ikke bedre, vel? Jo, det gør det faktisk. Fordi, selvom du har 'liket' en person og personen har 'liket' dig og I dermed udgør et BING! match, så behøver du overhovedet slet ikke bekymre dig om at det forpligter. For det gør det ikke. Du kan faktisk bare blokere vedkommende bagefter, så det eneste du tager med dig fra den lille YES or NO-leg er et selvtillidsboost. Hvor er det bare smart og behageligt, hva?
Jeg vidste ikke, at det var en hipster, der havde opfundet Tinder. Og at det primært er hipsters, der bruger Tinder. Men nye fagre verden, jeg har ikke været årnlig syg single siden 2001, so hit me bitch! Lad os prøve at interagere med denne nye suspekte race, tænkte jeg til mig selv, da jeg efter kun at have set mænd med skjorter knappet så langt op i Adamsæblet, at ingen kvindelig libido nogensinde kan komme til, indså hvilket land jeg var landet i. The Land of Hipsters. Hver nærmest eneste gang jeg trykker JaTak til en eller anden stodder, så har han også trykket JaTak til mig og BING! ihhh, hvor er det fint, jeg klapper i mine små fede hænder, somebody likes me! Yes! Tænkte jeg. De første 210 gange. Og så fik MIN indre hipster nok.
I gamle dage skulle man bare sætte et kryds i Ja-rubrikken på kærestebrevet og så sørgede drengene for resten. Man kunne endda nøjes med at sætte kryds i Måske og alligevel skulle drengene nok sørge for resten. Idag forventes det, at DU skriver til dem. Først. Eller ihvertfald at du tager MINDST ligeså meget initiativ til en date. Drengene er færdige med at lefle for pigerne. Drengene er blevet vigtige. Enten har de fået for meget fisse og lider af storhedsvanvid eller også har de fået for lidt og har mistet håbet. Jeg ved ikke, hvilket scenarie jeg finder mest røvsygt. Jeg har ikke noget problem med at byde op til dans, altså, hvis han er en rigtig snitte skal jeg skam nok få møvet mig ind, men jeg synes EDERmame at mænd er faldet af på den siden sidst. Hvordan kan mænd være SÅ kække i virkeligheden og SÅ tørre på Tinder?
Men ser man bort fra de fesne moderne Tinder-mænd, der sidder med hænderne i skødet og labber falsk selvtillid i sig som små kattekillinger ville drikke sødmælk, som pigerne ville gøre det på bænken ved dansegulvet til 50'ernes balfester, vorherrebevaaaares, så kan jeg faktisk dog alligevel pege på flere fordele ved at være den, der skriver først. Jeg plejer altid at skrive: 'Hej frækkert.' Eller noget i den stil. På den måde får jeg stille og roligt barberet de kedeligste i flokken fra, eftersom jeg simpelthen ikke kan overskue en mand, der ikke svarer på at blive kaldt en frækkert. Og så er tonen lissom lagt. Og det er godt, at være den der lægger tonen. For der er også en anden kategori af mænd på Tinder: Sex Aberne, kan vi kalde dem. Du kender dem godt, de er jo allevegne og har altid været det i såvel datingøjemed som nede på posthuset, i køen i Fakta, på beværtningerne rundt omkring i byen fredag nat. Jo, de er der skam stadig. Og halleluja for dét! I en verden fuld af selvfede hipstersvin har vi i sandhed brug for den gode gamle klassiker: Manden der arbejder målrettet (men dog oftest strategisk forkert) på at få fisse. Han sætter krydderi på mit liv og jeg elsker ham. Men måske ikke så meget på Tinder...
Men ser man bort fra de fesne moderne Tinder-mænd, der sidder med hænderne i skødet og labber falsk selvtillid i sig som små kattekillinger ville drikke sødmælk, som pigerne ville gøre det på bænken ved dansegulvet til 50'ernes balfester, vorherrebevaaaares, så kan jeg faktisk dog alligevel pege på flere fordele ved at være den, der skriver først. Jeg plejer altid at skrive: 'Hej frækkert.' Eller noget i den stil. På den måde får jeg stille og roligt barberet de kedeligste i flokken fra, eftersom jeg simpelthen ikke kan overskue en mand, der ikke svarer på at blive kaldt en frækkert. Og så er tonen lissom lagt. Og det er godt, at være den der lægger tonen. For der er også en anden kategori af mænd på Tinder: Sex Aberne, kan vi kalde dem. Du kender dem godt, de er jo allevegne og har altid været det i såvel datingøjemed som nede på posthuset, i køen i Fakta, på beværtningerne rundt omkring i byen fredag nat. Jo, de er der skam stadig. Og halleluja for dét! I en verden fuld af selvfede hipstersvin har vi i sandhed brug for den gode gamle klassiker: Manden der arbejder målrettet (men dog oftest strategisk forkert) på at få fisse. Han sætter krydderi på mit liv og jeg elsker ham. Men måske ikke så meget på Tinder...
Putter du i bar numse? Kommer du ikke herhjem og ser en film? Vil du se min pik? Is just not an option on Tinder. Okay. Altså, det duer ikke, mand. Kvinder behøver ikke slave sig igennem Tinder for at få et knald. Det er ikke sådan vi arbejder. Hvornår FATTER mænd det? Hundrede procent sikkert er det, at førnævnte velkomsthilsner efter et match på Tinder har meget meget lave odds for at få succes. Jeg vil faktisk gå så vidt, som til at sige: It's not ever going to happen. Medmindre du er Colin Farrell eller ligner ham. Og det gør du ikke. Nogensinde. Fordi Colin Farrell véd, at det er en dødssynd at knappe sin skjorte helt op til kvælningsrisiko. Og Colin Farrell ville helt sikkert byde på en drink først.
Jeg er jo faktisk en af de søde piger på Tinder. Jeg liker alt muligt. Jeg har ikke nogen specifikke krav til højde eller hårfarve eller hva fuck stodderen laver om mandagen. Jeg danser mig igennem drengene på en yeah that's okay -kind of way og det kan være alt muligt mærkeligt, der lige gør om det bliver et JA eller NEJ fra mig. Det afhænger meget af mit humør. Men lad os se på nogle af de ting, der trods alt går igen. Lissom alle dem, der hedder Allan, Torben og Jesper. Dears Moms out there, please stop it.
Top 10 TURN-OFF
Mænd, der tager selfies i spejlet. Især hvis de gør det i bar overkrop.
Det har aldrig klædt en mand at stå foran et spejl. Ever. Og jeg ved jo godt, at du er min lille luder. Du behøver ikke gøre dig til med din krop, før jeg siger værsgod.
Mænd, der ikke har noget billede af dem selv på profilen.
Vi ved godt, at du leger, at du ikke er ligeså overfladisk som os andre, but guess what? Det her er Tinder og det eneste vi har, er billederne. Og din alder. Og hvem har nogensinde kunne bruge en mands alder til noget.
Mænd, der sidder med armene om en lækker pige.
Og som derfor tror, at vi kvinder så vil føle, at han er på et eller andet bestemt højt niveau? Mænd tænker i trofæer, kvinder tænker: Men det gad hun jo så åbentbart ikke alligevel, siden du er på Tinder. Og hvis hun gjorde, skal du dø dit utro møgsvin.
Og som derfor tror, at vi kvinder så vil føle, at han er på et eller andet bestemt højt niveau? Mænd tænker i trofæer, kvinder tænker: Men det gad hun jo så åbentbart ikke alligevel, siden du er på Tinder. Og hvis hun gjorde, skal du dø dit utro møgsvin.
Mænd, der med deres partybillede prøver at vise, at de er friske like that.
Og så sidder de med en strawberry daiquiri foran sig. På alle billederne. Det vil sige, det VAR deres søde lille paraplyjordbærsukkerdrink. Og det vil sige: Bye-bye, baby. Lad os liiiige få mændene tilbage til øllet, tak!
Mænd, der har et klamt eksistentielt citat i deres profiltekst ala "Livet skal leves forlæns og forstås baglæns" eller "Be yourself - everyone else is taken" blaaah blaaaah blaaaaaaaah. Få det væk!
Vi ved godt, at du leger dyb og klog, men det her er Tinder. Ikke en bogklub.
Og så sidder de med en strawberry daiquiri foran sig. På alle billederne. Det vil sige, det VAR deres søde lille paraplyjordbærsukkerdrink. Og det vil sige: Bye-bye, baby. Lad os liiiige få mændene tilbage til øllet, tak!
Mænd, der har et klamt eksistentielt citat i deres profiltekst ala "Livet skal leves forlæns og forstås baglæns" eller "Be yourself - everyone else is taken" blaaah blaaaah blaaaaaaaah. Få det væk!
Vi ved godt, at du leger dyb og klog, men det her er Tinder. Ikke en bogklub.
Mænd, der skriver hi-hi i deres beskeder.
Altså. Jeg kan ikke engang selv sige hi-hi på en værdig måde, så hvordan skulle det nogensinde kunne lade sig gøre for en mand?
Altså. Jeg kan ikke engang selv sige hi-hi på en værdig måde, så hvordan skulle det nogensinde kunne lade sig gøre for en mand?
Mænd, der poster seks billeder af sig selv i nøjagtig samme position og situation med det samme tøj på og det samme udtryk i fjæset. På alle billederne. Ved du hvad? Så bare post ét.
Alle de millioner af mænd, der skriver: Hey, hva' så?
Hey, hva' så hvaaaaad, mand!? Hvad skal man svare til det pis?
Hey, hva' så hvaaaaad, mand!? Hvad skal man svare til det pis?
Mænd, der poster billeder hvor de spiller guitar.
Det er fint, hvis du rent faktisk KAN spille guitar, men hvis du bare sidder fast i troen på 90'ernes ungpigedrømme om Kurt Cobain, og ikke kan spille guitar, så glem det. Grunge is over. Og vi finder ud af det.
Mænd, der står med en meget stor fisk.
Det er jo ikke en bromance du prøver at starte vel? Vi. Er. Ligeglade.
Mænd, der har et gruppebillede med hans venner, som det første.
Der findes ingen fælere skuffelse her i livet end spotte en lækker mand, for så at scrolle videre og indse, at det var hans ven. Og det er det altid.
Mænd, der kun har slørede langdistancebilleder.
Amen, hva tror du? Vi lever i en verden proppet med digitale kameraer og millionmillarder mega pixel iphones, der er ingen undskyldninger. Tydelige billeder der ikke er taget fra det ydre rum må være det mindste krav af dem alle, det KAN du vel lige magte?
Mænd, der kun har ét billede.
Der er to scenarier her: Enten så var dét det eneste gode billede af ham, ever, eller også er han så selvfed, at han tror det kan hive hele dynen hjem alene. Tro på det.
Når jeg vender tilbage næste gang, vil jeg folde mig POSITIVT ud om samme emne.
Det er fint, hvis du rent faktisk KAN spille guitar, men hvis du bare sidder fast i troen på 90'ernes ungpigedrømme om Kurt Cobain, og ikke kan spille guitar, så glem det. Grunge is over. Og vi finder ud af det.
Mænd, der står med en meget stor fisk.
Det er jo ikke en bromance du prøver at starte vel? Vi. Er. Ligeglade.
Mænd, der har et gruppebillede med hans venner, som det første.
Der findes ingen fælere skuffelse her i livet end spotte en lækker mand, for så at scrolle videre og indse, at det var hans ven. Og det er det altid.
Mænd, der kun har slørede langdistancebilleder.
Amen, hva tror du? Vi lever i en verden proppet med digitale kameraer og millionmillarder mega pixel iphones, der er ingen undskyldninger. Tydelige billeder der ikke er taget fra det ydre rum må være det mindste krav af dem alle, det KAN du vel lige magte?
Mænd, der kun har ét billede.
Der er to scenarier her: Enten så var dét det eneste gode billede af ham, ever, eller også er han så selvfed, at han tror det kan hive hele dynen hjem alene. Tro på det.
Når jeg vender tilbage næste gang, vil jeg folde mig POSITIVT ud om samme emne.
mandag
Sjælden GREAT mandag!
Yes yes yes yes yesyesyesyesyesyes!!
Har tabt 2,3 kilo siden i mandags. Hell yeah! Fuck, jeg er så glad. Kan bare mærke, at this shit is going down NOW! Har ventet i snart TRE år på motivationen til at gøre det her og nu gør jeg det kraftedme! Jeg GØR det! Jeg har haft en hel ramme Faxe Kondi stående, chokolade og kiks liggende, jeg har intet rørt. Jeg har fulgt kuren. Ikke til punkt og prikke, da der er en del ting, som jeg ikke kan lide/overskue at lave, men har bare vekslet lidt om på opskrifterne i forhold til dagene og TAFUCKINGDAAAA maaand! Og det er endda inklusiv to gange druk, spontan rombrandert og Distortion! Fuck, jeg er så glad. Kan bare mærke, at nu gør jeg det. Har jo gjort det før, men var begyndt at tro, at det aldrig ville ske igen, men det gør det. I næste uge, hvis jeg taber 2,3 kilo igen, så har jeg rundt regnet tabt 5 kilo og dét kan ses. Så er jeg nede på Kreta-vægten, som er okay buttet, et okay delmål, stadig for meget, men alligevel mindre end nu! Fedt!
Der er nogle ting, der fungerer ligenu og andre ting, der ikke gør. Men jeg har en plan. Stadigvæk. Resten af juni står på den 4 ugers kostplan fra Verdens Bedste Kur. Fuck, hvor har jeg været god. Jeg har lavet æggepandekager, rugboller, hummus. Altså, JEG har lavet det. Ikke altid med succes. Men jeg har købt ind og jeg har lavet min egen mad. Hele ugen. Både morgenmad, frokost og aftensmad. Det er sygt meget mad, der skal laves og spises, men jeg har gjort det. Og idag kommer nemlig.com med varer til denne kommende uge, hvor jeg endda har Den Lille Uskyldige Pige.
Alkoholkuren er ikke gået så godt. Men for at være helt ærlig, så synes jeg ikke engang det er min egen skyld. Normalt er det altid min egen skyld, fordi normalt er det altid mig, der overtaler alle andre til druk. Kind of. Men i mandags var det Tinderfyren og jeg var chokeret og påvirket af biluheldet. Var jo nødt til at have noget andet at tænke på og noget at dulme nerverne på. Torsdag blev jeg overtalt til Distortion af pigerne, som valgte at gruppemobbe mig med, at jeg har været på kur de sidste 15 år, så det kunne de ikke tage alvorligt som undskyldning. Så, jeg har været på druk, men føler ikke det er fordi, jeg ikke kunne lavær. Jeg føler mere, hvorfor skulle jeg lavær? Livet er for kort. Det sommer. Jeg taber mig. Man kan jo ikke være god til det hele. Ingen er perfekt. Og jeg har alligevel været så god med maden, eftersom jeg IKKE har spist junk efter druk eller shawarma under druk eller sodavand eller NOGETsomhelst.
Jeg er nødt til at øve mig i ikke at være for sort/hvid. Og det bliver for sort/hvidt, hvis jeg skal ligge og klynke over, at jeg ikke overholder alle de retningslinier jeg sætter for mig selv. Mandekuren er jo heller ikke gået så godt. Jeg har diskuteret det til hudløshed med pigerne, som slet ikke kan forstå konceptet. De forstår ikke, hvorfor jeg dog skulle holde en pause fra mænd, når jeg hygger mig så meget med dem. Jeg har prøvet at forklare dem, at jeg ikke bryder mig om, hvordan det ser ud udadtil - at det ser ud, som om jeg ikke kan finde ud af at være alene. Jeg gik direkte fra Litaueren til Stodderen til Svenskeren til nu Tinderfyren. Men de har jo ret i sidste ende, fordi hvem er det jeg skal bevise det her overfor? Alle der kender mig, rigtigt, ved udmærket at jeg sagtens kan være alene. At jeg faktisk i modsætning til, hvad mange tror, når de bare kender mig på overfladen, har et stort behov for at være alene. Det var jo også derfor, at jeg gik sådan amok de gange, hvor Stodderen på sin ugentlige fridag ikke tog ud af huset. Jeg har min introverte socialt isolerede side og kan godt underholde mig selv. Som i denne weekend, hvor jeg hele fredagen, hele lørdagen og hele søndagen bare har været her i lejligheden. Fjernsynet har ikke engang været tændt. Tit sidder jeg bare og kigger ud i luften i flere timer, mens jeg tænker. Jo, jeg kan skam godt være alene. Og som pigerne OGSÅ siger, så er der jo heller ingen, der er i tvivl om, at jeg er meget selvstændig. Altså, jeg kan godt KLARE mig alene også. Så hvad er det jeg skal bevise og overfor hvem?
Men det, som jeg dybest set ville med en mandepause, var en pause fra dramaet. Men som Spritteren så klogt og provokerende har påpeget overfor mig flere gange, så kommer dramaet med mig. Han er også en mand i mit liv. Udenforstående og så på en måde alligevel ikke. Men han har ret. Det er jo mig, der skaber dramaet. Det var mig, der skabte dramaet med Stodderen og med Svenskeren. Med det sagt, så synes jeg dog også det kan være svært ikke at skabe drama, når man er som mig. Dramatisk fra naturens side. Og når mænd så gladeligt hopper på mig altid, kan det være svært at styre. Og jeg ved ikke, om det er mig, der skal tage mine betragtninger op til revision eller om det er mænd, der skal slappe lidt af. Hvorfor er mænd så besidderiske? Hvorfor skal de eje en? Hvorfor al den jalousi? Hvorfor spørger mænd, hvor mange man har været sammen med i sit liv? Det er pjat. Hvorfor kan man ikke bare være sammen med dem man vil - allesammen? Vær bare sammen med andre piger, jeg er fuldstændig ligeglad og jeg er overhovedet ikke jaloux. Og når jeg ér jaloux, så er det fordi jeg keder mig (og vil skabe drama). Jeg tror ikke på monogami. Ikke for mit eget vedkommende ihvertfald.
Jeg har jo så været ude med Tinderfyren, som vi kan kalde Ronni, det kalder pigerne ham, fordi han ligner en Ronni. Efter den fedeste date med longjohn og snaps var han gevaldigt meget på. Og altså, mit nye Jeg byder på ærlighed, ærlighed, ærlighed og respekt for mig selv og mine grænser. Så jeg har gjort det klart fra starten, at jeg ikke leder efter en kæreste, at jeg kun er separeret fra Stodderen og at jeg er på et punkt i mit liv ligenu, hvor man ikke kan regne med mig. Det har vi talt om på 1. date og det har vi talt om på 2. date. Fordi jeg nægtede at gå på 2. date, hvis der var forventninger om, at vi var kommet længere eller at vi gik videre med noget eller pis like that. Jeg kedede mig og gad bare godt sidde og drikke rom & danskvand på hans altan og måske få noget sex. Alligevel har han gjort det klart for mig, ad flere omgange, at han ikke ser andre eller skriver med andre eller har sex med andre før han har 'fundet ud af hvad vi har gang i'. Og jeg siger til ham, at vi ikke har gang i nogetsomhelst andet end hyggeligt uforpligtende samvær. I torsdags var han bekymret for, om jeg ville knalde hele Distortion. Og han fik mig til at love, at jeg ikke knalder andre, mens jeg knalder ham. Men knalder jeg ham, altså? Ja, vi har knaldet nogle gange, men kun sådan noget brandertsex. Det tæller sguda ikke. Nå, men det lovede jeg ham så Zzzz og det har jeg heller ikke gjort, men jeg lovede ham ikke, at jeg ikke stadig vil gå på dates. Så jeg var på Tinder igen efter en lille pause. Derinde er der to fyre, som jeg har lovet en date, når jeg fik tid efter min travle maj. Hooker up på Facebook med en af dem og i mellemtiden er jeg jo så blevet venner med Ronni på Facebook også - og kan se, at DE også er venner derinde. Det viser sig så, at de er gamle venner. Og at Tinderfyr2 ovenikøbet har barn med en af mine gamle efterskolekammerater. Fuck lillelorteKøbenhavn altså! Nå, men så blev Ronni sådan helt snerpet omkring det og skrev ting som "han er kun 1,60, bare så du ved det". Altså, han er selv kun 1,77. Det betyder intet for mig, sålænge de er kække og frække og sjove. Ronni er pænt lækker. God krop, lækkert pluskæbefjæs, mørkt hår, brune hårde øjne, lige på kanten til at være for prettypopflødedreng til mig, men det ved han godt, at jeg synes. Han er meget ulig, hvad jeg normalt får fingrene i af mandekød. Han er udadvendt, en smule dominerende, glad og meget energisk. Det er ikke sådan en som ham, jeg kommer til at ligge på sofaen og ryge tjald med om søndagen. Men vi er børnefri i samme uge, så det er perfekt. Han har en pige på 9 og en dreng på 2 med to forskellige kvinder. Som begge forlod ham, fordi de var blevet forelsket i henholdvist kollega og chef. Fatter ikke lige hvordan jeg matcher hans verdensbillede ligenu haha. Men selvom han ikke skal være noget på den lange bane, så er han rigtig for mig ligenu. Det er ihvertfald forfriskende med noget andet end den indadvendte, dystre, pessimistiske mandetype, som jeg ellers altid tiltrækker og tiltrækkes af. Og han har den rigtige energi. Han vil gide løbe en tur med mig, han vil gide male cykler i gården og lege dåseskjul med ungerne, han er frisk og i god form. Jeg fatter ikke, hvad han ser i mig.
I torsdags blev jeg spritstiv til Distortion med pigerne. Skulle så tage en taxa midt i menneskemyldret, hjem til Ronni, som skulle på arbejde kl 5, men tilbød at betale taxaen. Fantastisk idé. Prajer en vogn og så sidder der en passager på forsædet allerede, men det viste sig, at han havde vundet i Lotto, så han kørte os ind til indre by og rundt til forskellige barer. Kan huske at jeg ikke gad. Men kan også huske, at jeg drak tequila på et tidspunkt. Ronni stod og ventede på vognen. Da jeg så endelig fik dem til at køre mig hjem, var Lottomanden fornærmet over, at jeg ville hjem, så han ville pludselig havde penge for turen. Herfra ved jeg kun, hvad Ronni har fortalt mig: Taxaen var kommet kørende henad vejen og det så ud som om der var lidt håndgemæng inde i den. Jeg kommer rasende ud og knalder døren i og vil ikke have, at Ronni skal betale overhovedet. Der var vist lige ved at opstå en uheldig scene med de to mænd og så mig og Ronni, men de var små og han havde kigget på dem med sit onde blik, så chaufføren foreslog at de kørte igen. Mig op ad trappen til 3. trampede og råbte og smækkede døren i med et brag, går direkte ind i et spejl i hans entré og falder om. Med 87 kilo dødvægt lige i gulvet. Ville ikke hjælpes op. Gik på badeværelset for at duppe min overlæbe, Ronni måtte ikke kigge på mig, slog over i engelsk og ville fra det tidspunkt kun tale engelsk. Går ind og lægger mig på hans sofa og begynder at tude. Tager alt tøjet af (my god!) og vikler dynen om mig, snurrer rundt i en pirouette og falder pladask ned på hans seng og gå i dødsriget. Vågnede op med flænge over læben, hævet halvbrækket tud, kunne ikke bide med fortænderne, dybt rift på armen, blå mærker over det hele. Ronni gået på arbejde. Fuuuuuck.
Altså, når man stadig er på efter det her. Når man stadig vil se mig efter det her. Så bliver jeg bekymret. Han siger, at det er befriende at møde en oprigtig, naturlig og ægte kvinde. Jatak. Lidt for naturlig måske. Men det er bare som om, at jeg kan gøre hvad jeg vil, og mænd vil stadig sidde fast. Altså, de bider så jo lynhurtigt fast. Helt seriøst, så FATTER jeg ikke, hvad de er så vilde med. Jeg ved godt, at jeg er sjov, åben og smilende. Det kan mænd jo godt lide. Men jeg er samtidig et ret frastødende menneske, grotesk, ikke særlig feminin, jeg bander og jeg har en dyb bodegastemme, vejer 85 kilo, har overskæg på dårlige dage, acnehud på gode dage, kæmpenæse, overbid, ingen tøj eller stil ligenu, siger hvad der passer mig og råber megahøjt, er døv på det ene øre og halvblind. Altså, jeg er virkelig ikke særlig charmerende lige for tiden (det bliver jeg snart). Hvad vil en velfungerende lækker babe med mig?
Men i forgårs fik jeg så en ny hæmoride. Der er så stor, at det føles som om den fylder HELE røven! Jeg har næsten ikke kunne sidde op i tre dage. Fik vagtlægen på 1813 overtalt til at udskrive recept på noget creme. Fuck, det er sindssygt. Har aldrig prøvet så ekstrem en hæmoride før - og det er SÅ uretfærdigt jo?! Jeg har ikke lavet andet end at skide de sidste to uger. Har gjort det HVER gang kroppen ville, uanset at det har været på groteske tidspunkter. Normalt kan jeg jo godt gå helt op til 14 dage uden at gøre det, men det er jo en vane, som jeg har bekæmpet. Og derfor har det heller ikke været som at føde en anhænger. Jeg har spist groft og fiberrigt, aldrig drukket så meget vand, and now this? Nu får jeg jo ikke noget sex. Mænd kan vel mærke det eller se det? Eller kan de, gør de?
Fuck, mand. Nå, men nu er kl 9.30 og Barnet arriverer kl 12. Glææææder mig! Bliver dejligt med en afslappet normal uge. På fredag skal jeg op og ydmyges og dumpe i tysk. Ellers skal vi bare hygge os. Hun skal alene i børnehaven en halv dag imorgen og så skal jeg hente hende deroppe 12.30. Spændende!
Har tabt 2,3 kilo siden i mandags. Hell yeah! Fuck, jeg er så glad. Kan bare mærke, at this shit is going down NOW! Har ventet i snart TRE år på motivationen til at gøre det her og nu gør jeg det kraftedme! Jeg GØR det! Jeg har haft en hel ramme Faxe Kondi stående, chokolade og kiks liggende, jeg har intet rørt. Jeg har fulgt kuren. Ikke til punkt og prikke, da der er en del ting, som jeg ikke kan lide/overskue at lave, men har bare vekslet lidt om på opskrifterne i forhold til dagene og TAFUCKINGDAAAA maaand! Og det er endda inklusiv to gange druk, spontan rombrandert og Distortion! Fuck, jeg er så glad. Kan bare mærke, at nu gør jeg det. Har jo gjort det før, men var begyndt at tro, at det aldrig ville ske igen, men det gør det. I næste uge, hvis jeg taber 2,3 kilo igen, så har jeg rundt regnet tabt 5 kilo og dét kan ses. Så er jeg nede på Kreta-vægten, som er okay buttet, et okay delmål, stadig for meget, men alligevel mindre end nu! Fedt!
Der er nogle ting, der fungerer ligenu og andre ting, der ikke gør. Men jeg har en plan. Stadigvæk. Resten af juni står på den 4 ugers kostplan fra Verdens Bedste Kur. Fuck, hvor har jeg været god. Jeg har lavet æggepandekager, rugboller, hummus. Altså, JEG har lavet det. Ikke altid med succes. Men jeg har købt ind og jeg har lavet min egen mad. Hele ugen. Både morgenmad, frokost og aftensmad. Det er sygt meget mad, der skal laves og spises, men jeg har gjort det. Og idag kommer nemlig.com med varer til denne kommende uge, hvor jeg endda har Den Lille Uskyldige Pige.
Alkoholkuren er ikke gået så godt. Men for at være helt ærlig, så synes jeg ikke engang det er min egen skyld. Normalt er det altid min egen skyld, fordi normalt er det altid mig, der overtaler alle andre til druk. Kind of. Men i mandags var det Tinderfyren og jeg var chokeret og påvirket af biluheldet. Var jo nødt til at have noget andet at tænke på og noget at dulme nerverne på. Torsdag blev jeg overtalt til Distortion af pigerne, som valgte at gruppemobbe mig med, at jeg har været på kur de sidste 15 år, så det kunne de ikke tage alvorligt som undskyldning. Så, jeg har været på druk, men føler ikke det er fordi, jeg ikke kunne lavær. Jeg føler mere, hvorfor skulle jeg lavær? Livet er for kort. Det sommer. Jeg taber mig. Man kan jo ikke være god til det hele. Ingen er perfekt. Og jeg har alligevel været så god med maden, eftersom jeg IKKE har spist junk efter druk eller shawarma under druk eller sodavand eller NOGETsomhelst.
Jeg er nødt til at øve mig i ikke at være for sort/hvid. Og det bliver for sort/hvidt, hvis jeg skal ligge og klynke over, at jeg ikke overholder alle de retningslinier jeg sætter for mig selv. Mandekuren er jo heller ikke gået så godt. Jeg har diskuteret det til hudløshed med pigerne, som slet ikke kan forstå konceptet. De forstår ikke, hvorfor jeg dog skulle holde en pause fra mænd, når jeg hygger mig så meget med dem. Jeg har prøvet at forklare dem, at jeg ikke bryder mig om, hvordan det ser ud udadtil - at det ser ud, som om jeg ikke kan finde ud af at være alene. Jeg gik direkte fra Litaueren til Stodderen til Svenskeren til nu Tinderfyren. Men de har jo ret i sidste ende, fordi hvem er det jeg skal bevise det her overfor? Alle der kender mig, rigtigt, ved udmærket at jeg sagtens kan være alene. At jeg faktisk i modsætning til, hvad mange tror, når de bare kender mig på overfladen, har et stort behov for at være alene. Det var jo også derfor, at jeg gik sådan amok de gange, hvor Stodderen på sin ugentlige fridag ikke tog ud af huset. Jeg har min introverte socialt isolerede side og kan godt underholde mig selv. Som i denne weekend, hvor jeg hele fredagen, hele lørdagen og hele søndagen bare har været her i lejligheden. Fjernsynet har ikke engang været tændt. Tit sidder jeg bare og kigger ud i luften i flere timer, mens jeg tænker. Jo, jeg kan skam godt være alene. Og som pigerne OGSÅ siger, så er der jo heller ingen, der er i tvivl om, at jeg er meget selvstændig. Altså, jeg kan godt KLARE mig alene også. Så hvad er det jeg skal bevise og overfor hvem?
Men det, som jeg dybest set ville med en mandepause, var en pause fra dramaet. Men som Spritteren så klogt og provokerende har påpeget overfor mig flere gange, så kommer dramaet med mig. Han er også en mand i mit liv. Udenforstående og så på en måde alligevel ikke. Men han har ret. Det er jo mig, der skaber dramaet. Det var mig, der skabte dramaet med Stodderen og med Svenskeren. Med det sagt, så synes jeg dog også det kan være svært ikke at skabe drama, når man er som mig. Dramatisk fra naturens side. Og når mænd så gladeligt hopper på mig altid, kan det være svært at styre. Og jeg ved ikke, om det er mig, der skal tage mine betragtninger op til revision eller om det er mænd, der skal slappe lidt af. Hvorfor er mænd så besidderiske? Hvorfor skal de eje en? Hvorfor al den jalousi? Hvorfor spørger mænd, hvor mange man har været sammen med i sit liv? Det er pjat. Hvorfor kan man ikke bare være sammen med dem man vil - allesammen? Vær bare sammen med andre piger, jeg er fuldstændig ligeglad og jeg er overhovedet ikke jaloux. Og når jeg ér jaloux, så er det fordi jeg keder mig (og vil skabe drama). Jeg tror ikke på monogami. Ikke for mit eget vedkommende ihvertfald.
Jeg har jo så været ude med Tinderfyren, som vi kan kalde Ronni, det kalder pigerne ham, fordi han ligner en Ronni. Efter den fedeste date med longjohn og snaps var han gevaldigt meget på. Og altså, mit nye Jeg byder på ærlighed, ærlighed, ærlighed og respekt for mig selv og mine grænser. Så jeg har gjort det klart fra starten, at jeg ikke leder efter en kæreste, at jeg kun er separeret fra Stodderen og at jeg er på et punkt i mit liv ligenu, hvor man ikke kan regne med mig. Det har vi talt om på 1. date og det har vi talt om på 2. date. Fordi jeg nægtede at gå på 2. date, hvis der var forventninger om, at vi var kommet længere eller at vi gik videre med noget eller pis like that. Jeg kedede mig og gad bare godt sidde og drikke rom & danskvand på hans altan og måske få noget sex. Alligevel har han gjort det klart for mig, ad flere omgange, at han ikke ser andre eller skriver med andre eller har sex med andre før han har 'fundet ud af hvad vi har gang i'. Og jeg siger til ham, at vi ikke har gang i nogetsomhelst andet end hyggeligt uforpligtende samvær. I torsdags var han bekymret for, om jeg ville knalde hele Distortion. Og han fik mig til at love, at jeg ikke knalder andre, mens jeg knalder ham. Men knalder jeg ham, altså? Ja, vi har knaldet nogle gange, men kun sådan noget brandertsex. Det tæller sguda ikke. Nå, men det lovede jeg ham så Zzzz og det har jeg heller ikke gjort, men jeg lovede ham ikke, at jeg ikke stadig vil gå på dates. Så jeg var på Tinder igen efter en lille pause. Derinde er der to fyre, som jeg har lovet en date, når jeg fik tid efter min travle maj. Hooker up på Facebook med en af dem og i mellemtiden er jeg jo så blevet venner med Ronni på Facebook også - og kan se, at DE også er venner derinde. Det viser sig så, at de er gamle venner. Og at Tinderfyr2 ovenikøbet har barn med en af mine gamle efterskolekammerater. Fuck lillelorteKøbenhavn altså! Nå, men så blev Ronni sådan helt snerpet omkring det og skrev ting som "han er kun 1,60, bare så du ved det". Altså, han er selv kun 1,77. Det betyder intet for mig, sålænge de er kække og frække og sjove. Ronni er pænt lækker. God krop, lækkert pluskæbefjæs, mørkt hår, brune hårde øjne, lige på kanten til at være for prettypopflødedreng til mig, men det ved han godt, at jeg synes. Han er meget ulig, hvad jeg normalt får fingrene i af mandekød. Han er udadvendt, en smule dominerende, glad og meget energisk. Det er ikke sådan en som ham, jeg kommer til at ligge på sofaen og ryge tjald med om søndagen. Men vi er børnefri i samme uge, så det er perfekt. Han har en pige på 9 og en dreng på 2 med to forskellige kvinder. Som begge forlod ham, fordi de var blevet forelsket i henholdvist kollega og chef. Fatter ikke lige hvordan jeg matcher hans verdensbillede ligenu haha. Men selvom han ikke skal være noget på den lange bane, så er han rigtig for mig ligenu. Det er ihvertfald forfriskende med noget andet end den indadvendte, dystre, pessimistiske mandetype, som jeg ellers altid tiltrækker og tiltrækkes af. Og han har den rigtige energi. Han vil gide løbe en tur med mig, han vil gide male cykler i gården og lege dåseskjul med ungerne, han er frisk og i god form. Jeg fatter ikke, hvad han ser i mig.
I torsdags blev jeg spritstiv til Distortion med pigerne. Skulle så tage en taxa midt i menneskemyldret, hjem til Ronni, som skulle på arbejde kl 5, men tilbød at betale taxaen. Fantastisk idé. Prajer en vogn og så sidder der en passager på forsædet allerede, men det viste sig, at han havde vundet i Lotto, så han kørte os ind til indre by og rundt til forskellige barer. Kan huske at jeg ikke gad. Men kan også huske, at jeg drak tequila på et tidspunkt. Ronni stod og ventede på vognen. Da jeg så endelig fik dem til at køre mig hjem, var Lottomanden fornærmet over, at jeg ville hjem, så han ville pludselig havde penge for turen. Herfra ved jeg kun, hvad Ronni har fortalt mig: Taxaen var kommet kørende henad vejen og det så ud som om der var lidt håndgemæng inde i den. Jeg kommer rasende ud og knalder døren i og vil ikke have, at Ronni skal betale overhovedet. Der var vist lige ved at opstå en uheldig scene med de to mænd og så mig og Ronni, men de var små og han havde kigget på dem med sit onde blik, så chaufføren foreslog at de kørte igen. Mig op ad trappen til 3. trampede og råbte og smækkede døren i med et brag, går direkte ind i et spejl i hans entré og falder om. Med 87 kilo dødvægt lige i gulvet. Ville ikke hjælpes op. Gik på badeværelset for at duppe min overlæbe, Ronni måtte ikke kigge på mig, slog over i engelsk og ville fra det tidspunkt kun tale engelsk. Går ind og lægger mig på hans sofa og begynder at tude. Tager alt tøjet af (my god!) og vikler dynen om mig, snurrer rundt i en pirouette og falder pladask ned på hans seng og gå i dødsriget. Vågnede op med flænge over læben, hævet halvbrækket tud, kunne ikke bide med fortænderne, dybt rift på armen, blå mærker over det hele. Ronni gået på arbejde. Fuuuuuck.
Altså, når man stadig er på efter det her. Når man stadig vil se mig efter det her. Så bliver jeg bekymret. Han siger, at det er befriende at møde en oprigtig, naturlig og ægte kvinde. Jatak. Lidt for naturlig måske. Men det er bare som om, at jeg kan gøre hvad jeg vil, og mænd vil stadig sidde fast. Altså, de bider så jo lynhurtigt fast. Helt seriøst, så FATTER jeg ikke, hvad de er så vilde med. Jeg ved godt, at jeg er sjov, åben og smilende. Det kan mænd jo godt lide. Men jeg er samtidig et ret frastødende menneske, grotesk, ikke særlig feminin, jeg bander og jeg har en dyb bodegastemme, vejer 85 kilo, har overskæg på dårlige dage, acnehud på gode dage, kæmpenæse, overbid, ingen tøj eller stil ligenu, siger hvad der passer mig og råber megahøjt, er døv på det ene øre og halvblind. Altså, jeg er virkelig ikke særlig charmerende lige for tiden (det bliver jeg snart). Hvad vil en velfungerende lækker babe med mig?
Men i forgårs fik jeg så en ny hæmoride. Der er så stor, at det føles som om den fylder HELE røven! Jeg har næsten ikke kunne sidde op i tre dage. Fik vagtlægen på 1813 overtalt til at udskrive recept på noget creme. Fuck, det er sindssygt. Har aldrig prøvet så ekstrem en hæmoride før - og det er SÅ uretfærdigt jo?! Jeg har ikke lavet andet end at skide de sidste to uger. Har gjort det HVER gang kroppen ville, uanset at det har været på groteske tidspunkter. Normalt kan jeg jo godt gå helt op til 14 dage uden at gøre det, men det er jo en vane, som jeg har bekæmpet. Og derfor har det heller ikke været som at føde en anhænger. Jeg har spist groft og fiberrigt, aldrig drukket så meget vand, and now this? Nu får jeg jo ikke noget sex. Mænd kan vel mærke det eller se det? Eller kan de, gør de?
Fuck, mand. Nå, men nu er kl 9.30 og Barnet arriverer kl 12. Glææææder mig! Bliver dejligt med en afslappet normal uge. På fredag skal jeg op og ydmyges og dumpe i tysk. Ellers skal vi bare hygge os. Hun skal alene i børnehaven en halv dag imorgen og så skal jeg hente hende deroppe 12.30. Spændende!
torsdag
Er du GAL en uge!
Godmorgen godmorgen. Det er torsdag og klokken er 8.14, der var Distortion på Nørrebro og LIGE udenfor mine vinduer igår, og jeg gik i seng kl 21 af frygt for at min mund ville begynde at kede sig. Er nemlig gået på Verdens Bedste Kur 2.0 og har klaret den oooookay. Nånånå, mere om det senere. Har jo masser at fortælle ligenu. Og vi tager den kronologisk...
Amsterdamturen startede jo som bekendt fredag morgen, hvor min elskede Ipad skulle vække mig kl 5.30. Det gjorde den så også, jeg stod op, trykkede på kaffen, lagde mig til at SNOOZE og det synes jeg så er en mulighed ipadden skal lavær med at give mig, hvis den godt ved, at den ikke har batteri til at gennemføre sine egne tilbud! Jeg vågnede igen kl 6.22 ved at Havneren bankede på mit vindue KOM NUUUU! Blev heldigvis kørt i bil derud af en af hendes sugarboys. Flyet afgik 8.15. Klokken 7.20 står vi foran lufthavnen og jeg indser, at jeg har glemt mit hævekort og at bankerne er lukkede, fordi det var helligdag IGÅR. Megastress. Har 500 kr på mig. Må ringe til Stodderen og få ham til at overføre til Havnerens konto. Hun har kun 50 euro ialt med sig og det har jeg sagt god for, så vi har sammenlagt 2300 kroner til weekendens fornøjelser. Kl. 8.06 står vi stadig i securitykøen og bliver nødt til at spørge en af vagterne om hjælp. Hun fører os igennem hele lortet, så vi kommer igennem, løøøøber ned og sætter os i flyet præcis kl 8.15. FUCK.
Men ellers gik det pretty much efter bogen. Hotellet var, som forventet, totalt skod, beskidt, lille og klamt. Det var jo mig, der skulle betale indlogering og Svenskeren der skulle betale transporten. Som Københavner ved man at location, location, location er det vigtigste vigtigste vigtigste. Og det var en sprød beliggenhed. Lige midt i Green Light District. Mums. Vi startede vores egen pubcrawl klokken 14 og drak som svin indtil kl 20, hvor vi skulle på den rigtige pubcrawl. Kunne ikke finde det, stressede rundt i vores brandert, tog en taxa tilsidst, chaufføren blev godtnok ved med at sige, at det ikke var nødvendigt, men vi insisterede, så han kørte lige rundt om hjørnet til 3,5 euro og så var vi der. Haha. Var de eneste kvinder på pubcrawlen: The Night You Wont Remember But Never Forget og hoooold da scheisse altså! Fik sprøjtet Jägermeister direkte i kæften ved indgangen til hver en pub, rendte rundt arm i arm med ti irske mænd, som også var med, råsnarvede dem allesammen, knaldede næsten nede på toilettet (altså ikke mig, jeg var cockblockeren), og var så fulde af pis og lort, at det var helt utroligt. Megabrandert. Blev væk fra hinanden. Væk fra pubcrawlen. Jeg endte helt alene uden min tlf. Fandt heldigvis hotellet. Vågnede ved at Havneren var ved at blive smidt ud, fordi hun havde lagt sig til at sove på 2. sal, da hun ikke magtede at gå op til 4. Fik hevet hende ind på værelset. Vågnede megadyster og nederen på grund af mistet telefon. Måtte ringe til guiden fra pubcrawlen og skrive alle barerne ned på en liste. Han gav det 99,9 % at telefonen var blevet stjålet. Var nødt til at prøve. Og på bar nr 4 fandt vi den kraftedme!!! Den lå i opladeren!! Fucking halleluja. Har aldrig været så heldig. Alle de billeder jeg har af Den Lille Uskyldige Pige fra de sidste 2 år ligger på den tlf. Jeg svingede bardamen rundt og rundt, hun blev helt chokeret, vi skreg og hylede.
Amsterdamturen startede jo som bekendt fredag morgen, hvor min elskede Ipad skulle vække mig kl 5.30. Det gjorde den så også, jeg stod op, trykkede på kaffen, lagde mig til at SNOOZE og det synes jeg så er en mulighed ipadden skal lavær med at give mig, hvis den godt ved, at den ikke har batteri til at gennemføre sine egne tilbud! Jeg vågnede igen kl 6.22 ved at Havneren bankede på mit vindue KOM NUUUU! Blev heldigvis kørt i bil derud af en af hendes sugarboys. Flyet afgik 8.15. Klokken 7.20 står vi foran lufthavnen og jeg indser, at jeg har glemt mit hævekort og at bankerne er lukkede, fordi det var helligdag IGÅR. Megastress. Har 500 kr på mig. Må ringe til Stodderen og få ham til at overføre til Havnerens konto. Hun har kun 50 euro ialt med sig og det har jeg sagt god for, så vi har sammenlagt 2300 kroner til weekendens fornøjelser. Kl. 8.06 står vi stadig i securitykøen og bliver nødt til at spørge en af vagterne om hjælp. Hun fører os igennem hele lortet, så vi kommer igennem, løøøøber ned og sætter os i flyet præcis kl 8.15. FUCK.
Men ellers gik det pretty much efter bogen. Hotellet var, som forventet, totalt skod, beskidt, lille og klamt. Det var jo mig, der skulle betale indlogering og Svenskeren der skulle betale transporten. Som Københavner ved man at location, location, location er det vigtigste vigtigste vigtigste. Og det var en sprød beliggenhed. Lige midt i Green Light District. Mums. Vi startede vores egen pubcrawl klokken 14 og drak som svin indtil kl 20, hvor vi skulle på den rigtige pubcrawl. Kunne ikke finde det, stressede rundt i vores brandert, tog en taxa tilsidst, chaufføren blev godtnok ved med at sige, at det ikke var nødvendigt, men vi insisterede, så han kørte lige rundt om hjørnet til 3,5 euro og så var vi der. Haha. Var de eneste kvinder på pubcrawlen: The Night You Wont Remember But Never Forget og hoooold da scheisse altså! Fik sprøjtet Jägermeister direkte i kæften ved indgangen til hver en pub, rendte rundt arm i arm med ti irske mænd, som også var med, råsnarvede dem allesammen, knaldede næsten nede på toilettet (altså ikke mig, jeg var cockblockeren), og var så fulde af pis og lort, at det var helt utroligt. Megabrandert. Blev væk fra hinanden. Væk fra pubcrawlen. Jeg endte helt alene uden min tlf. Fandt heldigvis hotellet. Vågnede ved at Havneren var ved at blive smidt ud, fordi hun havde lagt sig til at sove på 2. sal, da hun ikke magtede at gå op til 4. Fik hevet hende ind på værelset. Vågnede megadyster og nederen på grund af mistet telefon. Måtte ringe til guiden fra pubcrawlen og skrive alle barerne ned på en liste. Han gav det 99,9 % at telefonen var blevet stjålet. Var nødt til at prøve. Og på bar nr 4 fandt vi den kraftedme!!! Den lå i opladeren!! Fucking halleluja. Har aldrig været så heldig. Alle de billeder jeg har af Den Lille Uskyldige Pige fra de sidste 2 år ligger på den tlf. Jeg svingede bardamen rundt og rundt, hun blev helt chokeret, vi skreg og hylede.
Røg os naturligvis baskeskæve om lørdagen. Tømmis og tjald er en suveræn cocktail. Men man måtte altså ikke ryge en smøg inde på de coffeeshops, det er blevet lavet om. Bare så DU ved det. Man må faktisk ikke engang have smøger fremme på bordet eller synlige på nogen måde. Det var ellers derfor vi havde valgt Dammen, fordi vi tænkte at chancerne for at kunne ryge indenfor var store. Men nej. Nå, men toget afgik kl 19 og vi prøvede at nasse os til 60 cents i en grillbar på stationen, som solgte pommefrites til 2,15 euro og vi havde ikke nok og den bitch bag kassen ville ikke lade os gå. Fik cents af en dame i køen. Havde 0 euro da vi steg på toget. Klokken 21, da vi havde lagt os til at sove i liggekupeen, som min krop virkelig er for stor og gammel til, at kravle rundt på tre køjer uden stige, kom kontrolløren - og så kunne vi ikke finde billetten! Og som gammel interrailer ved jeg udmærket, at man bare bliver smidt af på nærmeste station, der er ingen mercy. Fuck det var så tæt på. Vi endevendte ALT, kufferter, tasker, jakker, alt. Den var væk! Havde haft den i håden, da vi steg på. Jeg var ved at dø af hjertestop. Tænkte bare nej nej nej, nu bliver vi smidt af midt i mørket midt i Holland uden en euro på lommen uden batteri eller net på telefonen. Fuck. Lige da vi skal til at tage vores lort og gå ud af kupeen for at gå med kontrolløren til døren, hiver Havneren i lagnet, og så ligger billetten dér. Pyyyyyyyha!
Kommer hjem til København søndag formiddag. Megatræt og afdanket. Laller bare rundt i en bagstiv træt koger hele dagen og så ringer telefonen kl 21.30. Stodderen er kørt galt på motorvejen med Barnet. Han når lige at fortælle mig, at hun er ved at blive undersøgt i ambulancen, så går forbindelsen. Min tlf er slukket, fordi min saldo er i minus efter at have voldtaget internettet i Holland. Der går 7 minutter. Og jeg er virkelig ved at dø. For første gang i mit liv virkelig ved at dø. Det er de VÆRSTE minutter jeg nogensinde har oplevet i hele mit liv. Kunne intet gøre. Kunne ikke komme ned til Køge Motorvej vel. Hvilket hospital ville de så køre til. Fuck fuck fuck. Jeg bad til Gud. Var helt ude at skide. Men vågen og klar som altid i akutfaser. Brød ikke sammen, fordi sådan er jeg slet ikke indrettet. Skal først have overblik. Stoppe ulykken fra at udvikle sig eller hvad man kan sige. Jeg er iskold i sådanne situationer. Så ringede han igen, hun var okay. Der var ikke sket noget. Hun var chokeret og det var han også, kunne jeg høre. Vi aftalte, at de skulle komme hjem til mig og sove. Dagen efter skulle hun jo starte i børnehave. Vi måtte se tiden an.
Da de kom hjem og jeg så bilen, som var væltet på hendes side. Da jeg så hendes nye vuggestuebog og lillebitte Fjällräventaske, som var helt smadret og beskidt af asfalt og grus og glasskår. Fik jeg PTSD. Tudede og tudede og tudede. Lå vågen hele natten og vågede over hende, når hun spjættede. Der kunne være sket så meget. Der havde været tæt trafik, hvad nu hvis der var en der var kørt op bagi dem. Hvad nu hvis bilen var kurret lidt længere og ind i et træ eller betonpille. Jeg græd også meget dagen efter. Jeg kunne have mistet dem! Jeg kunne have mistet mit barn! Fuck. Det sidder stadig i mig. Men min lille tapre pige er så god og overskudsagtig. Hun ville gerne i børnehave dagen efter og vi besluttede, at det også var bedre end at ligge derhjemme og søppe rundt i traumet. Børn går jo ind og ud af deres sorg og traumer og der kan komme forsinkede reaktioner. Vi har talt og talt med hende om ulykken. Hun fik lov til at se billedet af bilen og sagde: Bilen er gået i stykkert (hun sætter t på alting lige for tiden). Den er træt og skal sove. Når hun ser en rød bil på gaden siger hun det samme. Men hun kom i børnehave med sin flænge i panden og var glad for det. Hun er stærk.
Så mandag som skulle være min første dag i mit nye liv på kur. Slankekur, mandekur og alkokur. Gik i vasken. Og ja, jeg er ked af at skrive "så" på den måde, som om det var ulykkens skyld, men det var det altså lidt. Sad derhjemme efter de andre var taget hjem til Stodderen og var bare rastløs og nervøs og chokket. Tog hjem til Tinderdate med madpakke (gulerod og makrel) og drak IKKE øl, men rom&danskvand, så var liiiidt god alligevel. Blev dog så pissestiv, at jeg endte med at sove der. Mande, alko og slankekur udsat. Havde så fæle tømmermænd tirsdag, at jeg måtte brække mig. Er slet ikke vant til at drikke sprut. Drikker jo aldrig sprut! Var lige ved at blive kvalt i et stykke gulerod på vej op. Kan IKKE anbefales at spise 1000-kernerugbrød og gulerødder med tømmermænd. Fuck mand.
Nå, men holdt kuren igår, fuldstændig. Vejede mig her til morgen og har siden mandag morgen allerede tabt 1,7 kilo! Det hjælper altså ikke på min motivation til at modstå pigernes overtaleri til at få mig med til Distortion idag. Hvis jeg alligevel allerede har tabt mig. Men det er jo netop det farlige ved det. Ligeså snart jeg har tabt 3-4 kilo føler jeg mig tynd nok til at gå tilbage til normalen igen. Eller som nu, hvor jeg tænker, ej, livet skal jo for helvede også leves. Jeg glemmer, at jeg jo vil holde den pause fra de tre ting, fordi det er godt for mig. Ikke fordi det er en straf. Jeg beder til Guderne om styrke til at klare mig igennem idag uden at tage med på druk. Svært når jeg har set den fantastiske fest Distortion er igår udenfor mine vinduer. Og altså, jeg skal jo ikke noget?! Nå, men nu kommer Mamacitakusinen forbi til kaffe ude på caféen. Tjavs!
Abonner på:
Kommentarer (Atom)