Amsterdamturen startede jo som bekendt fredag morgen, hvor min elskede Ipad skulle vække mig kl 5.30. Det gjorde den så også, jeg stod op, trykkede på kaffen, lagde mig til at SNOOZE og det synes jeg så er en mulighed ipadden skal lavær med at give mig, hvis den godt ved, at den ikke har batteri til at gennemføre sine egne tilbud! Jeg vågnede igen kl 6.22 ved at Havneren bankede på mit vindue KOM NUUUU! Blev heldigvis kørt i bil derud af en af hendes sugarboys. Flyet afgik 8.15. Klokken 7.20 står vi foran lufthavnen og jeg indser, at jeg har glemt mit hævekort og at bankerne er lukkede, fordi det var helligdag IGÅR. Megastress. Har 500 kr på mig. Må ringe til Stodderen og få ham til at overføre til Havnerens konto. Hun har kun 50 euro ialt med sig og det har jeg sagt god for, så vi har sammenlagt 2300 kroner til weekendens fornøjelser. Kl. 8.06 står vi stadig i securitykøen og bliver nødt til at spørge en af vagterne om hjælp. Hun fører os igennem hele lortet, så vi kommer igennem, løøøøber ned og sætter os i flyet præcis kl 8.15. FUCK.
Men ellers gik det pretty much efter bogen. Hotellet var, som forventet, totalt skod, beskidt, lille og klamt. Det var jo mig, der skulle betale indlogering og Svenskeren der skulle betale transporten. Som Københavner ved man at location, location, location er det vigtigste vigtigste vigtigste. Og det var en sprød beliggenhed. Lige midt i Green Light District. Mums. Vi startede vores egen pubcrawl klokken 14 og drak som svin indtil kl 20, hvor vi skulle på den rigtige pubcrawl. Kunne ikke finde det, stressede rundt i vores brandert, tog en taxa tilsidst, chaufføren blev godtnok ved med at sige, at det ikke var nødvendigt, men vi insisterede, så han kørte lige rundt om hjørnet til 3,5 euro og så var vi der. Haha. Var de eneste kvinder på pubcrawlen: The Night You Wont Remember But Never Forget og hoooold da scheisse altså! Fik sprøjtet Jägermeister direkte i kæften ved indgangen til hver en pub, rendte rundt arm i arm med ti irske mænd, som også var med, råsnarvede dem allesammen, knaldede næsten nede på toilettet (altså ikke mig, jeg var cockblockeren), og var så fulde af pis og lort, at det var helt utroligt. Megabrandert. Blev væk fra hinanden. Væk fra pubcrawlen. Jeg endte helt alene uden min tlf. Fandt heldigvis hotellet. Vågnede ved at Havneren var ved at blive smidt ud, fordi hun havde lagt sig til at sove på 2. sal, da hun ikke magtede at gå op til 4. Fik hevet hende ind på værelset. Vågnede megadyster og nederen på grund af mistet telefon. Måtte ringe til guiden fra pubcrawlen og skrive alle barerne ned på en liste. Han gav det 99,9 % at telefonen var blevet stjålet. Var nødt til at prøve. Og på bar nr 4 fandt vi den kraftedme!!! Den lå i opladeren!! Fucking halleluja. Har aldrig været så heldig. Alle de billeder jeg har af Den Lille Uskyldige Pige fra de sidste 2 år ligger på den tlf. Jeg svingede bardamen rundt og rundt, hun blev helt chokeret, vi skreg og hylede.
Røg os naturligvis baskeskæve om lørdagen. Tømmis og tjald er en suveræn cocktail. Men man måtte altså ikke ryge en smøg inde på de coffeeshops, det er blevet lavet om. Bare så DU ved det. Man må faktisk ikke engang have smøger fremme på bordet eller synlige på nogen måde. Det var ellers derfor vi havde valgt Dammen, fordi vi tænkte at chancerne for at kunne ryge indenfor var store. Men nej. Nå, men toget afgik kl 19 og vi prøvede at nasse os til 60 cents i en grillbar på stationen, som solgte pommefrites til 2,15 euro og vi havde ikke nok og den bitch bag kassen ville ikke lade os gå. Fik cents af en dame i køen. Havde 0 euro da vi steg på toget. Klokken 21, da vi havde lagt os til at sove i liggekupeen, som min krop virkelig er for stor og gammel til, at kravle rundt på tre køjer uden stige, kom kontrolløren - og så kunne vi ikke finde billetten! Og som gammel interrailer ved jeg udmærket, at man bare bliver smidt af på nærmeste station, der er ingen mercy. Fuck det var så tæt på. Vi endevendte ALT, kufferter, tasker, jakker, alt. Den var væk! Havde haft den i håden, da vi steg på. Jeg var ved at dø af hjertestop. Tænkte bare nej nej nej, nu bliver vi smidt af midt i mørket midt i Holland uden en euro på lommen uden batteri eller net på telefonen. Fuck. Lige da vi skal til at tage vores lort og gå ud af kupeen for at gå med kontrolløren til døren, hiver Havneren i lagnet, og så ligger billetten dér. Pyyyyyyyha!
Kommer hjem til København søndag formiddag. Megatræt og afdanket. Laller bare rundt i en bagstiv træt koger hele dagen og så ringer telefonen kl 21.30. Stodderen er kørt galt på motorvejen med Barnet. Han når lige at fortælle mig, at hun er ved at blive undersøgt i ambulancen, så går forbindelsen. Min tlf er slukket, fordi min saldo er i minus efter at have voldtaget internettet i Holland. Der går 7 minutter. Og jeg er virkelig ved at dø. For første gang i mit liv virkelig ved at dø. Det er de VÆRSTE minutter jeg nogensinde har oplevet i hele mit liv. Kunne intet gøre. Kunne ikke komme ned til Køge Motorvej vel. Hvilket hospital ville de så køre til. Fuck fuck fuck. Jeg bad til Gud. Var helt ude at skide. Men vågen og klar som altid i akutfaser. Brød ikke sammen, fordi sådan er jeg slet ikke indrettet. Skal først have overblik. Stoppe ulykken fra at udvikle sig eller hvad man kan sige. Jeg er iskold i sådanne situationer. Så ringede han igen, hun var okay. Der var ikke sket noget. Hun var chokeret og det var han også, kunne jeg høre. Vi aftalte, at de skulle komme hjem til mig og sove. Dagen efter skulle hun jo starte i børnehave. Vi måtte se tiden an.
Da de kom hjem og jeg så bilen, som var væltet på hendes side. Da jeg så hendes nye vuggestuebog og lillebitte Fjällräventaske, som var helt smadret og beskidt af asfalt og grus og glasskår. Fik jeg PTSD. Tudede og tudede og tudede. Lå vågen hele natten og vågede over hende, når hun spjættede. Der kunne være sket så meget. Der havde været tæt trafik, hvad nu hvis der var en der var kørt op bagi dem. Hvad nu hvis bilen var kurret lidt længere og ind i et træ eller betonpille. Jeg græd også meget dagen efter. Jeg kunne have mistet dem! Jeg kunne have mistet mit barn! Fuck. Det sidder stadig i mig. Men min lille tapre pige er så god og overskudsagtig. Hun ville gerne i børnehave dagen efter og vi besluttede, at det også var bedre end at ligge derhjemme og søppe rundt i traumet. Børn går jo ind og ud af deres sorg og traumer og der kan komme forsinkede reaktioner. Vi har talt og talt med hende om ulykken. Hun fik lov til at se billedet af bilen og sagde: Bilen er gået i stykkert (hun sætter t på alting lige for tiden). Den er træt og skal sove. Når hun ser en rød bil på gaden siger hun det samme. Men hun kom i børnehave med sin flænge i panden og var glad for det. Hun er stærk.
Så mandag som skulle være min første dag i mit nye liv på kur. Slankekur, mandekur og alkokur. Gik i vasken. Og ja, jeg er ked af at skrive "så" på den måde, som om det var ulykkens skyld, men det var det altså lidt. Sad derhjemme efter de andre var taget hjem til Stodderen og var bare rastløs og nervøs og chokket. Tog hjem til Tinderdate med madpakke (gulerod og makrel) og drak IKKE øl, men rom&danskvand, så var liiiidt god alligevel. Blev dog så pissestiv, at jeg endte med at sove der. Mande, alko og slankekur udsat. Havde så fæle tømmermænd tirsdag, at jeg måtte brække mig. Er slet ikke vant til at drikke sprut. Drikker jo aldrig sprut! Var lige ved at blive kvalt i et stykke gulerod på vej op. Kan IKKE anbefales at spise 1000-kernerugbrød og gulerødder med tømmermænd. Fuck mand.
Nå, men holdt kuren igår, fuldstændig. Vejede mig her til morgen og har siden mandag morgen allerede tabt 1,7 kilo! Det hjælper altså ikke på min motivation til at modstå pigernes overtaleri til at få mig med til Distortion idag. Hvis jeg alligevel allerede har tabt mig. Men det er jo netop det farlige ved det. Ligeså snart jeg har tabt 3-4 kilo føler jeg mig tynd nok til at gå tilbage til normalen igen. Eller som nu, hvor jeg tænker, ej, livet skal jo for helvede også leves. Jeg glemmer, at jeg jo vil holde den pause fra de tre ting, fordi det er godt for mig. Ikke fordi det er en straf. Jeg beder til Guderne om styrke til at klare mig igennem idag uden at tage med på druk. Svært når jeg har set den fantastiske fest Distortion er igår udenfor mine vinduer. Og altså, jeg skal jo ikke noget?! Nå, men nu kommer Mamacitakusinen forbi til kaffe ude på caféen. Tjavs!
Ja, det var en brutal omgang for sådan et lille liv :-(
SvarSletMen hun har været sej som altid, no problems :-)