Nåh, nu sidder jeg så her træt og uoplagt igen. Eller hvad. Men den er nu ikke, fordi hele mit liv bare er umotiveret og nederen. Det er bare efterhånden sjældent, at jeg får mulighed for at tænde hele den gamle computer og sætte mig til rette i humørvise stunder. Sådan har det basically været siden jeg blev mor.
Jeg savner min hobby, virkelig. Jeg savner den helligdom, som mine skriblerier var for mig før. Det har jeg seføli tilfælles med alle andre, der godt kan lide at skrive, men det var lissom mit private univers. Et sted jeg kunne søge hen og gemme mig i tankerne. Før i tiden kunne jeg bestemme mig for et emne og så gå og kredse om det i dagevis eller endda ugevis, hvor jeg filosoferede over det og som en anden journalist researchede, spurgte folk om deres meninger, indhentede indtryk og inputs fra forskellige steder. Jeg hyggede mig, når jeg fandt på noget ekstra sjovt og kunne rende rundt og grine ad mig selv. Total selvfedt, men det var egentlig ikke så meget dét. Mere det overskyggende springende punkt for mig ved overhovedet at skrive eller tale, som jeg gør, er kærligheden til sproget og alle dets muligheder. Man kan sige den samme ting på tusindvis af måder, det er en slags uendelig udtryksform, som altid har fascineret mig. Hvis jeg hører nogen sige noget sjovt eller læser noget sjovt eller støder på en sjov formulering eller et ord jeg ikke kender, så tager jeg det virkelig til mig. Helt ubevidst husker jeg det bare for altid og jeg husker alt ved det, stemningen og situationen da jeg hørte/læste det første gang, alt det jeg associerede det til, alle de døre i sprogets korridorer som åbner sig, hvis man interesserer sig for det. Der er ikke mange der forstår det.
Man tror måske, at det bare handler om at være sjov. Og nu bruger jeg også ordet 'sjov' om de formuleringer jeg tager til mig, men det kunne ligeså godt være nogle andre beskrivende ord jeg brugte. Det samme gælder med mine posts på Facebook, som jeg godt kan forstå, at mange synes er sjove. Dem, som ikke er vant til maleriske formuleringer eller dem, som bare godt kan lide min stil. For mig har det ikke længere nogen betydning, om jeg er sjov. Tro mig. Jeg har været Klassens Klovn altid. Jeg ér bare et sjovt menneske generelt. Selv uden at sige noget, kan folk grine i kor over mig. Altså, det er totalt passé for mig og i virkeligheden haaader jeg, når folk har brug for at kommentere decideret på, at jeg er sjov. Jeg føler mig som den enfoldige tykke trunte med nederdelen oppe i røven og favnen fuld af bajere (ikke at der er meget galt, men alligevel). Eller som Per Bassemand fra pc-caféen i 90'erne, der leger stand-up komiker i sin fritid. Nej tak. Det er mere min egen lille ting end noget jeg gør for at være sjov for andre. Og desuden er det ikke et rigtig kompliment at kalde folk sjove, for det er ikke særlig svært at være sjov. Man skal bare lave grin med sig selv. Det synes folket jo er skiiiidesjovt, fordi det er gratis for dem, der er ikke noget de skal forholde sig til, de bliver ikke ramt på noget. Total falden-på-halen-humor som dybest set keder mig, men er suverænt til at få folk til at slippe paraderne. Kan anbefales hvis du trænger til et socialt pift.
Men jeg ved godt, hvem jeg er. Og jeg kan stå 100% inde for det. På godt og ondt. Men jeg ser mest godt, ærligt talt. Jeg ved, at jeg HAR hjertet på det rigtige sted og det er, når alt kommer til alt, det vigtigste. Må selvfølgelig indrømme, at jeg det sidste års tid har set min frie personlighed udfolde sig til hidtil uanede breddegrader. Mennesket kan godt blive skubbet til, like that you know. Men det er fint nok. På bundlinien kan jeg sagtens stå inde for det. Nobody died, okay. Jeg har mistet mit arbejde, som bollede mig i røven fra dag et. Buhu. Jeg er blevet fyret under stor og mægtig skandale, men det ser jeg bare som fuldstændig typisk for mit liv. Desuden er jeg ikke opdraget til at lukke røven og gu vil jeg ej lukke røven. Jeg har mistet nogle falske bitchass lortevenner, der har løjet og været illoyale haters, og fuck dem. Og så har der været alt det med mændene. Jeg er pissetræt af dem, samtidig med at jeg altid har elsket dem og altid vil gøre det. Fnis. Men jeg har et godt nærmest perfekt forhold til Former Mr. Vagina og han er trods alt den vigtigste of them all. Vi har stadig hinandens ryg 100% i alle henseender. Ingen pis dér. Jeg elsker ham fandme virkelig højt.
Nå, men nok om mig. Imorgen tager jeg så til Ååååååååååååårhus, igen. For at gentage succesen om man så kan sige, frataget visse kapitler dog alligevel. But why not? Den Lille Uskyldige Pige er lige blevet overleveret til ferie med Farmand og jeg er fri fri fri! Igen igen igen! Ja, og jeg falder aldrig ned fra den hest. Skal jo ingenting i verden, bortset fra at lave mit legekøkken færdig til den 1. August - og om jeg går på druk herhjemme eller i Gylland er vel ét fedt, for det er jo alligevel sådan det ender. Og det koster skide 128 kroner med den bus. Det er jo helt latterligt. Det tager 3 timer med toget til mindst 339 kr og 4 timer med bus til 128. Det er jo nærmest det samme som til Hvidovre Hospital. Nej, og så kommer jeg også lidt ud af røret. Har godtnok haft mange planer denne sommer og ingen af dem overhovedet er blevet til noget. Kan kraftedme ikke engang gå i vandet på grund af det her abortshow som aldrig stopper. Ja, og så kommer jeg over og mænger mig med nye mennesker, som jeg ved er large overfor crazyness af forskellige slags. Love it. Håber og beder dog til at jeg ikke igen kommer til at sidde ved siden af to kvinder, der knævrer KONSTANT i fire timer om en eller anden ulidelig fyr, der ikke gad være kærester. Shiiiiit.
Og så kan jeg også komme lidt væk fra den nar af en Tinderdate, som driver mig til fucking vanvid. Men nu er det altså kommet til en ende. Hvis du spørger mig ligenu og her ihvertfald. Altså, jeg har bedt ham om at bore et hul til legekøkkenets vask TRE gange. To gange på den søde den-stikker-vi-lige-ind-her-måde og så én gang meget direkte. Hvortil han svarede: Hvorfor spørger du ikke Former Mr. Vagina? Ved du hvad FUCK DIG din usle nar! Havde jeg lyst til at skrige ham ind i hovedet, men kunne ikke af bar salighed over, at jeg lige havde fået sex af hans kæmpestore sindssyge pik. Sådan er det. Men nu har jeg det bare sådan SCREW him! Er der noget mere YT i min verden end mænd der ikke gider hjælpe kvinder med håndværksmæssige opgaver? Nej. Det er der overhovedet ikke. Jeg kan slet ikke arbejde med det. Og det er ikke engang, fordi han er en svans, der ikke kan betjene en stiksav. Han HAR en stiksav og laver selv møbler til sin latterlige lille lortebutik. Rend mig i røven. Der er faktisk bare SÅ mange ting i den situation, der pisser mig af. Vi har set hinanden ret meget de sidste 2-3 måneder. Hvor vover han at henvise til min eks-mand? Han er drevet af storhedsvanvid og holdt en eller anden syg lille tale for mig efter sex om, at hvis jeg havde følelser for ham og gerne ville mere, så var det altså ikke fordi han ikke synes jeg var dejlig, men han KUNNE bare ikke, fordi han stadig er helt nede med flaget over sin eks. Som forlod ham på cirka samme måde, som jeg sort of say forlod Former Mr. Vagina. Ikke særlig heldig kombination for os, men ikke desto mindre, så har jeg omkring syv gange undervejs måtte sige til ham direkte, at jeg ikke leder efter en kæreste, og han har spurgt, hvad han skulle introducere mig som overfor venner og familie, hvilket jeg har svaret veninde til eller så noget. Altså, hva tror han selv?? At give mig den der lillepige-snak om, at han ikke vil såre mig. Altså. Jeg vil skide på, om han ligger og klynker over sin eks, sålænge han ikke gør det overfor mig. We all got issues og jeg er så sandelig ikke ude på at finde nogen at redde. Jeg gider ikke være kærester og jeg har ikke følelser for ham på den måde, jeg hygger mig bare, jeg keder mig og han gider noget, that's it. Sker der. Manden har fucking storhedsvanvid, bare fordi han er lidt lækker, jeg magter det ikke. Og så siger han det dér med at spørger Former Mr Vagina lige efter han har spurgt, hvorfor jeg ikke går tilbage til ham og laver en ordentlig familie. Ej, luk røven, mand. Hvorfor er du på Tinder, hvorfor er du på dates og hvorfor knepper du mig, hvis du ligger og græder snot over en kælling? Ej, jeg kan da godt forstå, hvorfor han knepper mig. Men han skal bare lukke røven, åbentbart både før, under og efter. Og det er præcis problemet. Han er ustyrligt sexet. Jeg kan slet ikke holde fingrene væk. Han frastøder mig, som person, på mange områder - men han er så fucking lækker. En rigtig pluskæbet lækkerbidsken med hvide tænder i en fræk mund og et hårdt blik i øjnene. Han er så dyrisk og beskidt og drengerøvet og vild og fræk og uhæmmet og mandschauvinistisk og SÅ meget mand. Altså lige indtil han viste sig at være en vatpik. Der ikke gider bore et skide hul i et bord for en veninde. Major turn-off som nok aldrig kan overkommes herfra.
Nå, må hellere runde af nu. Hvis du synes jeg har været lidt flyvsk i mine dagens betragtninger, så er det fordi jeg har rendt rundt herhjemme, som en lille rodet heks med sort bundløs kjole og til høj 50'er-musik, og malet lidt legekøkken her og pakket lidt taske der. Total filosofisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar